Nyhed
25. jan. 2022
Stjerne raser over Snehvide og de syv dværge
Snehvide og de syv dværge fra 1937 blev som Disneys første animerede spillefilm en stor succes, men i dag er en planlagt genindspilning af historien kommet under beskydning. Foto | Disney

Stjerne raser over Snehvide og de syv dværge

”Det er en tilbageskuende historie om syv dværge, der bor i en hule sammen,” siger Game of Thrones-skuespilleren Peter Dinklage i heftigt skudsmål mod Disneys kommende live action-film.

Af Nicki Bruun

For nylig meldte Disney stolt ud, at man arbejder på en live action-udgave af filmstudiets højtelskede Snehvide og de syv dværge.

Unge Rachel Zegler, der brød igennem med sin rolle i Steven Spielbergs West Side Story, skal spille hovedpersonen, mens Gal Gadot indtager rollen som den onde dronning.

Det er endnu ikke meddelt, hvem der skal spille titlens syv dværge. Men allerede inden optagelserne er gået i gang, møder filmen modstand hos tidens mest prominente, væksthæmmede skuespiller.

”Jeg blev lidt overrasket over, at Disney var meget stolte over, at de havde castet en latino-skuespiller i rollen som Snehvide. Men man fortæller stadig historien om Snehvide og de syv dværge”, siger Peter Dinklage i et interview i podcasten WTF with Marc Maron.

Skuespilleren har arbejdet i filmbranchen i en menneskealder. Han er især kendt for sin rolle som Tyrion Lannister i hitserien Game of Thrones, hvor hans figur bliver mobbet for at være lille. Men skuespilleren ser et problem i Disneys genindspilning af den velkendte historie.

”På den ene side er man progressiv, og på den anden side laver man en fucking tilbageskuende historie om syv dværge, der bor i en hule sammen. Hvad fanden laver I, mand? Har jeg intet gjort for at fremme den gode sag? Jeg er tilsyneladende ikke højrøstet nok,” siger Peter Dinklage.

Syv små Oscar-mænd
Snehvide og de syv dværge fra 1937 er Disneys første animerede spillefilm, og den blev ved premieren en stor succes både blandt anmeldere og publikum.

Filmen blev i 1938 nomineret til en Oscar for bedste musik, og året efter modtog Walt Disney en æres-Oscar for den nyskabende film. Prisen blev i øvrigt uddelt i form af en statuette i den klassiske størrelse samt syv mindre Oscar-mænd.

Disney har de seneste år gjort en lukrativ forretning ud af at filmatisere de gamle animationsklassikere.

I 2017 kom Skønheden og udyret, hvor skuespilleren Dan Stevens fik horn og vild behåring i sin skikkelse som kærligt monster. Den indtjente mere end tre milliarder kroner i verdens biografer, mens også Junglebogen fra 2016 blev en succes ved billetlugerne.

Disney har ikke officielt forholdt sig til kritikken fra Peter Dinklage, som i podcasten også siger, at han ikke har et principielt problem med at filmatisere historien.

Skuespilleren mener dog, at man ikke blot kan genfortælle historien på traditionel vis. Derimod er man ifølge ham nødt til at give fortællingen et ”fucked up, sejt eller progressivt” twist, så Snehvide og de syv dværge bliver nutidig.

Relevante artikler

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten