Nyhed
29. juli 2014
Stallone-film piratkopieret inden premiere
Schwarzenegger, Snipes, Stallone og alle de andre hårdtpumpede stjerner i The Expendables 3 skulle have trukket unge mænd i hobetal i biografen. Nu bliver mange af disse måske hjemme og ser filmen i sofaen i stedet. Foto | Phil Bray/Lionsgate

Stallone-film piratkopieret inden premiere

Tre uger inden verdenspremieren er The Expendables 3 blevet lækket på internettet og spredes nu i et sådant tempo, at det kan få alvorlige konsekvenser for billetsalget.

Af Kasper Sølvsten

Når tredje akt af Sylvester Stallones actionfilmserie The Expendables den 14. august får premiere i USA, Danmark og en række andre lande, har hundredtusindvis af filmfans fra hele verden formentlig allerede set den.

Filmen er nemlig på endnu ukendt vis blevet lækket på internettet, og den findes nu på alverdens piratsider, hvorfra man kan streame eller downloade den.

Allerede i løbet af de første 24 timer, hvor filmen var i cyberspace, blev den downloadet næsten 190.000 gange. På nuværende tidspunkt vurderer analysefirmaet Expiro, at filmen er downloadet mere end en million gange, skriver branchebladet Variety.

Tallet vil formentlig vokse markant de kommende to en halv uge op til den officielle verdenspremiere. Dermed kan lækagen risikere at få alvorlige konsekvenser for billetsalget.

Den sorte prognose underbygges af, at målgruppen for The Expendables 3 i høj grad er unge drenge, som netop er den demografiske gruppe, der i størst omfang downloader film ulovligt fra internettet.

Tabte millioner af dollars
På trods af, at enhver med lidt teknisk snilde i princippet kan uploade en film til en pirattjeneste på internettet, sker det meget sjældent, at film, der endnu ikke har fået premiere, bliver lækket.

I 2009 skete det imidlertid, da X-Men Origins: Wolverine fandt vej til siden Megaupload en måned før biografpremieren.

Selskabet bag filmen, Fox, har siden anslået, at det kostede dem langt over ti millioner dollars, at filmen nåede at blive downloadet femten millioner gang, inden der blev sat en prop i lækket hos Megaupload.

Umulige missioner
The Expendables
3 er den tredje film i Sylvester Stallones serie, hvor slagkraftige stjerner som Jason Statham og Jet Li i skøn forening med Stallone og en række af 80’ernes andre store actionstjerner kaster sig ud i umulige missioner, ingen andre gider røre ved.

I Expendables 3 er de aldrende stjerner blandt andre Antonio Banderas, Wesley Snipes, Dolph Lundgren, Kelsey Grammar, Mel Gibson, Harrison Ford og Arnold Schwarzenegger.

Ifølge hjemmesiden Box Office Mojo indtjente The Expendables 274 millioner dollars globalt, mens The Expendables 2 indtjente 305 millioner dollars.

Hvor meget The Expendables 3, der altså nu ligger frit tilgængeligt på internettet, kommer til at tjene, vil tiden vise.

Relevante artikler

Essay
09. mar. 2010
Digitale pirater

Digitale pirater

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten