Nyhed
31. jan. 2018
Splid mellem instruktør og Bodil-formand
I Du forsvinder får ægteparret Mia (Trine Dyrholm) og Frederik (Nikolaj Lie Kaas) vendt op og ned på deres liv, da han får konstateret en hjernesvulst, der måske har ændret hans personlighed. Foto | Martin Dam Kristensen

Splid mellem instruktør og Bodil-formand

Peter Schønau Fog trækker sit manuskript til Du forsvinder fra Bodil-afstemningen i protest over, at formand Nanna Frank Rasmussen ikke har erklæret sig inhabil efter Zentropa-sagen.

Af Nicki Bruun

Det er nok gået de færrestes næse forbi, at der har været knas på linjen mellem filmanmelder Nanna Frank Rasmussen og Zentropas medstifter Peter Aalbæk Jensen.

I kølvandet på #MeToo-bølgen anklagede hun ham for sexchikane. Det åbnede en større undersøgelse af Peter Aalbæk Jensens opførsel på det filmselskab, han grundlagde med Lars von Trier i 1992.

Dagen før nomineringerne blev offentliggjort, kom Bodil-formanden med et hårdt angreb på Zentropa, der efter endt undersøgelse valgte at tage Peter Aalbæk Jensen tilbage.

”Det er beskæmmende, men det undrer mig ikke. Det er udtryk for, at man som organisation eller arbejdsplads ikke tager magtmisbruget alvorligt,” sagde Nanna Frank Rasmussen til Ekstra Bladet.

Nu påvirker sagen også selve Bodil-uddelingen, der finder sted 17. marts.

Peter Schønau Fog var i spil til kategorien ”bedste manuskript” for Du forsvinder, hvor Trine Dyrholm og Nikolaj Lie Kaas spiller et ægtepar. Men filmens instruktør og manuskriptforfatter har valgt at trække sin film, der er produceret af Louise Vesth fra Zentropa, fra afstemningen.

”I protest mod, at Bodil-komiteens formand ikke har erklæret sig inhabil i forbindelse med afstemningen til årets Bodil-priser, har jeg valgt at trække mit manuskript til Du forsvinder,” skriver Peter Schønau Fog på Facebook.

Tilliden forsvinder
Peter Schønau Fog mener, at sagen mellem Nanna Frank Rasmussen og Peter Aalbæk Jensen kan påvirke afstemningen, hvorfor han har valgt at trække sin film.

”Da venskab/fjendskab kan give anledning til usaglig interessepåvirkning aka. inhabilitet, har jeg derfor ikke tillid til, at Bodil-komiteen har udlevet årets afstemning med ordentlighed,” fortsætter Peter Schønau Fog i sit opslag på Facebook.

Her skriver instruktøren også, at han for fjorten dage siden bad Bodil-komiteen forholde sig til problemstillingen og nu har fået svar.

Peter Schønau Fog er dog ikke tilfreds med svaret, som har kostet instruktøren, der regnes for en af landets førende, tilliden til komiteen.

”Mit ønske om at trække manuskriptet fra prisuddelingen bliver efterlevet, men ikke et ord om inhabilitets-problematikken. Bodil-komiteen kan jo for så vidt gøre som de lyster med hensyn til inhabilitet, men altså ikke uden, at man, som i mit tilfælde, mister tilliden til dem …”

Det er Ekko bekendt første gang, at en filmskaber har trukket sin film ud af afstemningen til at vinde en Bodil. Men Danske Filmkritikeres bestyrelse viser kritikken. 

”Danske Filmkritikere består af 51 medlemmer, der stemmer på lige fod og uafhængigt af hinanden, og vi har i foreningens bestyrelse fuld tillid til, at de enkelte medlemmer kan adskille værkerne fra producenterne bag. Det gælder også denne sag, hvor vi desuden er stærkt forundrede over, at en anmelder bliver anklaget for at være inhabil for at have deltaget i MeToo-debatten,” skriver bestyrelsen i en email til Ekko og fortsætter:

”Til almen orientering kan det tilføjes, at Nanna Frank Rasmussen gav Du forsvinder en positiv anmeldelse i sin avis, da filmen fik premiere. Hun sidder i øvrigt slet ikke sidder i det udvalg, som peger på Årets Manuskript. Endelig kan det bemærkes, at Trine Dyrholm er Bodil-nomineret for sin hovedrolle i Du forsvinder.”

Relevante artikler

Biografanmeldelse
20. apr. 2017
Du forsvinder

Du forsvinder

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten