Nyhed
18. feb. 2011
Splatterpioner død

Splatterpioner død

David F. Friedman producerede i 60’erne og 70’erne en række genre-definerende exploitation-film, der også var kendetegnet af effektiv og fræk lancering.
Af Mattias Blicher

”Sælg stegesyden, ikke bøffen.” Sloganet gjorde den amerikanske exploitation-producer David F. Friedman, der døde først på ugen, til sit eget.

Det er oplevelsen ved et køb, der sælger en varer, og det at gå i biografen skulle i Friedmans øjne være en begivenhed eller et show, man så frem til.

Og Friedman forstod at skabe omtale og forventninger.

Lummer undertone
Han uddelte brækposer til publikum ved premieren til Blood Feast i 1963, der anses for at være den første splatterfilm, og hans evne til at sammensætte en opsigtsvækkende trailer var usædvanlig.

Men at sælge stegesyden fik også en lummer undertone hos Friedman, da der i hans film var megen bar hud og simuleret sex. Exploitation-film var for Friedman en pikant udgave af showbusiness – dog aldrig porno.

Filmene var grænseoverskridende og kontroversielle, men de blev sjældent udsat for censur, for Friedman forstod at smøre myndighederne.

Dørsælger i filmbranchen
Det skyldtes en dørsælgermanér, han havde lært tidligt i sin karriere, da han arbejdede for en anden stor exploitation-producer, Howard W. ”Kroger” Babb.

I sin tid under Kroger Babb var han med til at få fat i Ingmar Bergmans Sommer med Monika.

Den blev forvandlet til drive-in-hittet Monica, the Story of a Bad Girl, hvor vægten i genklipningen ikke overraskende var blevet lagt på nøgenscenerne.

Svensk Film truede med at lægge sag an, men det lykkedes for Friedman at undgå retssag og beholde rettighederne til den noget alternative version

Splatter og nazi-exploitation
Friedmans mest kendte film er nok den genredefinerende splatter Blood Feast, som var en stor kommerciel succes, men blev dårligt modtaget af anmelderne.

Det generede dog ikke Friedman, og han producerede yderligere to godt sælgende splatterfilm, 2000 Maniacs og Color Me Blood Red sammen med instruktøren og forretningspartneren Herschell Gordon Lewis.

Udover  bidraget til splatterfilmsgenren producerede Friedman også den første film i reichsploitation-genren, Love Camp 7., der kombinerer splatterelementer og bar hud med et nazismetema.

Friedman trak sig tilbage fra filmproduktionen i midten af 80’erne og døde i mandags af hjertestop i en alder af 87 år.

Nyhed
18. dec. 2025
Ekko bringer de sidste julegaver ud

Ekko bringer de sidste julegaver ud

Oscar 2026
17. dec. 2025
Dansk Putin-film i hård Oscar-kamp

Dansk Putin-film i hård Oscar-kamp

Den nye triumfbue
Biografanmeldelse
21. dec. 2025

Den nye triumfbue

Goodbye June
Streaminganmeldelse
20. dec. 2025

Goodbye June

Gaucho Gaucho
Biografanmeldelse
18. dec. 2025

Gaucho Gaucho

All Her Fault
Serieanmeldelse
17. dec. 2025

All Her Fault

Avatar: Fire and Ash
Biografanmeldelse
16. dec. 2025

Avatar: Fire and Ash

Mest læste

Manden bag Anden
Interview
14. maj 2009

Manden bag Anden

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten