Nyhed
21. sep. 2013
Spises danskerne af med ”katolsk” version?
Stacy Martin og Shia LeBeouf går til den i Lars von Triers kommende Nymphomaniac, der både kommer i en hardcore- og softcore-version. Foto | Christian Geisnæs

Spises danskerne af med ”katolsk” version?

Peter Aalbæk Jensen afviser rygter om Cannes-visning af Nymphomaniac, men er ulden i mælet på spørgsmålet om, hvilken version af filmen der kommer i danske biografer.

Af Jeppe Mørch

Lars von Triers med spænding ventede Nymphomaniac, der er en krønike om en kvindes seksuelle rejse fra barn til voksen, vil blive udgivet i to versioner: én med eksplicitte sex-scener og én uden.

Zentropa-chefen Peter Aalbæk Jensen har kaldt sidstnævnte for ”den katolske version”, og den er lavet til filmmarkeder med et mindre frigjort forhold til sex end i Danmark.

Derfor vækker det opsigt, at det norske netmagasin Montages mener at vide, at vi i Danmark må nøjes med den pæne version. Den frække version, som Trier foretrækker, skulle ifølge Montages først få verdenspremiere på Cannes-festivalen i maj 2014.

Magasinet hævder at have oplysningerne fra en pålidelig kilde, der har været tæt på produktionen. Den velansete britiske avis The Guardian har fulgt op på historien, og rygterne florerer nu på utallige hjemmesider.

En and
Men ifølge Zentropas direktør, Peter Aalbæk Jensen, har selskabet slet ikke været i kontakt med Cannes-ledelsen.

”Det er ikke noget, vi aner en skid om, for at sige det knaldende ærligt. Det er, hvad jeg vil kalde et yderst tvivlsomt rygte,” siger Peter Aalbæk Jensen til Ekko.

– Er det så heller ikke rigtigt, at vi skal nøjes med softcore-versionen her i Danmark?

”Det må man jo så vente med at finde ud af, til man sidder i biografen. Indtil videre vil jeg nøjes med at konkludere, at man kan finde mange sjove ting i aviser og på nettet. Historien om Cannes er en and.”

Cannes har tilgivet Trier
Vejen er dog banet for, at Nymphomaniac kan vises på Cannes.

Adgangsforbuddet – som Trier fik i kølvandet på sine Hitler-udtalelser i 2011 – er ophævet. I Ekko #61 kunne festivalleder Thierry Frémaux endda fortælle, at han beklagede, at Triers film ikke nåede at blive klar til dette års festival.

Hvis den frække version af Nymphomaniac får premiere i Cannes i 2014, er det usikkert, om den kan indgå i kampen om Guldpalmen. Normalt må en film nemlig ikke have haft biografpremiere et andet sted, hvis den skal være en del af konkurrencefeltet.

Nymphomaniac får dansk premiere 26. december.

Relevante artikler

Nyhed
22. apr. 2013
Trier er velkommen i Cannes

Trier er velkommen i Cannes

Nyhed
12. mar. 2013
Porno er nøglen til Triers værk

Knud Romer: Porno er nøglen til Triers værk

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten