Nyhed
21. aug. 2018
Spike Lee kritiseres af instruktør-kollega
Politibetjentene Flip Zimmerman (Adam Driver) og Ron Stallworth (John David Washington) infiltrerer i BlacKkKlansman Ku Klux Klan. Foto | Chayse Irvin

Spike Lee kritiseres af instruktør-kollega

BlacKkKlansman er blevet hyldet i Cannes, men nu anklages filmen for at være en romantisk fremstilling af politiets bekæmpelse af racisme i 1970’ernes USA.

Af Astrid Gjørup

Spike Lee er kendt for at behandle USA’s raceproblemer og sortes rettigheder i populære film som Do the Right Thing og Malcolm X.

Men nu beskyldes instruktøren for at have pyntet på politiets behandling af sorte borgerrettighedsforkæmpere i det autentiske komediedrama BlacKkKlansman. Filmen handler om den sorte politibetjent Ron Stallworth, som i 1970’erne infiltrerede Ku Klux Klan.

Spike Lees instruktør-kollega Boots Riley har skrevet et tre sider langt essay på Twitter, hvor han leverer skarp kritik af BlacKkKlansman, der kommer i danske biografer 20. september.

Riley skriver, at politiets kamp mod racisme i filmen beskrives som engageret og seriøs. Men det er, ifølge instruktøren, ikke et sandfærdigt billede af politiets indsats i 70’ernes USA.

”Det er en opdigtet historie, hvor de falske dele forsøger at fremstille en politibetjent som hovedpersonen i kampen mod racisme,” skriver Boots Riley på sin Twitter-profil.

”At Spike kommer med en film, hvor dele af handlingen er fabrikeret for at få sorte betjente og deres modpart til at ligne allierede i kampen mod racisme er, mildest talt, skuffende.”

Racistisk undertrykkelse
BlacKkKlansman vandt den næststørste pris på forårets Cannes-festival og har fået gode anmeldelser i USA, hvor filmen netop har haft premiere.

Boots Riley, der selv er aktuel i amerikanske biografer med racedramaet Sorry to Bother You, kritiserer dog ikke bare filmen, men også den virkelige hovedperson Ron Stallworth.

Ifølge instruktøren fortæller Stallworth ikke sandheden i sin biografi, som BlacKkKlansman er baseret på. Faktisk beskylder Boots Riley den forhenværende politibetjent for selv at have begået en række angreb på sorte under borgerrettighedsbevægelser i USA.

”Den ægte Ron Stallworth infiltrerede en radikal organisation for afroamerikanere i tre år,” skriver instruktøren på Twitter.

”Her saboterede han en organisation, hvis mål var at kæmpe mod racistisk undertrykkelse.”

Relevante artikler

Nyhed
18. jan. 2016
Spike Lee boykotter Oscar-festen

Spike Lee boykotter Oscar-festen

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere