Nyhed
04. aug. 2016
Speed-zombier sætter rekorder
Passagerer på togstationen i Seoul flygter fra speed-zombier, mens hovedpersonens datter (Soo-an Kim) er paralyseret af rædsel. Foto | Pan Media & Entertainment

Speed-zombier sætter rekorder

Sydkoreansk zombiefilm suger folk i biografen i så høj grad, at resten af verden nu slås om at lave en genindspilning.

Af Jens Steinicke Kjær

En af årets store overraskelser på Cannes-festivalen, zombiefilmen Train to Busan, slår publikumsrekorder i hjemlandet Sydkorea.

Det er landets hurtigste film til at trække over fem millioner mennesker i biografen, og alene i filmens første tre dage i biografen har den indtjent over 24 millioner dollars.

Filmen sidder nu på tronen over Sydkoreas største indtjening på premieredagen med et beløb på 5,8 millioner dollars. Den lægger sig også i spidsen med bedste endagsindtjening, da den nåede 9,9 millioner dollars ind på lørdagen i åbningsweekenden.

I kø for at genindspille
Train to Busan er Yeon Sang-hos første live-actionfilm, og han bruger sin erfaring som animationsinstruktør til at skabe en skræmmende, hyperaktiv zombie-epidemi, der understreger en samfundsrelevant morale.

”Som handlingen skrider frem, står det klart, at menneskets eneste chance for at overleve går gennem samarbejde og sammenhold,” skrev Ekkos chefredaktør begejstret i sin reportage fra Cannes.

Train to Busans indtjening vokser stadig, og da den har vippet alle amerikanske biograffilm af pinden i Sydkorea, forsøger Hollywood nu at få en del af kagen.

Det amerikanske brancheblad Variety skriver, at både Sony Pictures og 20th Century Fox ligger i forhandlinger om at genindspille filmen.

På grund af filmens succes i Cannes har franske selskaber som Gaumont, Canal Plus and EuropaCorp også givet bud på rettighederne til at lave deres egen version af zombietoget.

Train to Busan er endnu ikke købt til dansk biografdistribution.

Trailer: Train to Busan

Relevante artikler

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere