Nyhed
25. mar. 2013
Sonja Richter spiller over for Meryl Streep
Sonja Richter i Per Flys Kvinden der drømte om en mand. Nu drømmer hun om Hollywood-gennembrud. Foto | Signe Vilstrup

Sonja Richter spiller over for Meryl Streep

Tommy Lee Jones instruerer tre prominente kvinder i The Homesman, der går i optagelse i disse dage: Meryl Streep, Hilary Swank og danske Sonja Richter.

Af Jacob Ludvigsen

Vi har efterhånden vænnet os til at se danske mænd i amerikanske film og tv-serier, fra Ulrich Thomsen og Mads Mikkelsen til Nicolas Bro og Nicolaj Coster-Waldau.

Indtil videre har kvinderne haltet bagefter, men det gør Sonja Richter nu sit for at lave om på.

Den 39-årige skuespiller får sin amerikanske debut i filmen The Homesman, hvor hun spiller over for en række særdeles prominente Hollywood-stjerner: Tommy Lee Jones, Meryl Streep og Hilary Swank, der tilsammen har vundet seks Oscars.

Lee Jones’ anden film
Filmen er baseret på Glendon Swarthouts western-roman og handler om en pioner (Lee Jones) og en nybygger (Swank), der indvilliger i at eskortere tre psykisk ustabile kvinder fra Nebraska til Iowa. Richter spiller én af de tre kvinder.

Filmen er lidt af en personlig kæphest for Tomme Lee Jones, der ikke alene sidder i instruktørstolen, men også producerer og er medforfatter til manuskriptet. Det er hans anden spillefilm som instruktør efter dramaet The Three Burials of Melquiades Estrada fra 2005.

I 2011 instruerede han desuden Cormac McCarthy-stykket The Sunset Limited til tv.

Også kvinden i buret
Sonja Richter er uddannet skuespiller fra Odense Teater i 1999 og har siden været et rost og meget anvendt navn på de københavnske teatre.

På film brød hun igennem som Mads Mikkelsens elskerinde i Susanne Biers Elsker dig for evigt, og hun var Shooting Star på Berlin-festivalen i 2004. Hun har siden gjort sig bemærket i film som Villa Paranoia, Cecilie, Kvinden der drømte om en mand og Per Flys tv-serie Forestillinger.

Richter er også snart aktuel som titelrollen i Jussi Adler-Olsen-filmatiseringen Kvinden i buret og i Simon Stahos En dans på roser.

The Homesman starter optagelser her sidst i marts omkring Santa Fe og Las Vegas, skriver selskabet bag filmen, New Mexico Film Office, i en pressemeddelelse.

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere