Soderbergh rister en rune over ven
Fejlagtigt kan Steven Soderberghs film ved de første minutters øjekast virke småkedelig for den uindviede. Hvem er den her gråhårede mand, der bare taler og taler og taler og taler …?
Men langsomt trækkes man ind i den gråhårede mands spind af store og små, trivielle og pinlige, hverdagshistorier fra et levet liv.
Manden er Spalding Gray. Skuespiller og gudbenådet fortæller – og Soderberghs afdøde ven.
Meget sigende og smukt åbner Soderbergh sin portrætfilm … And Everything is Going Fine, der deltager i hovedkonkurrencen på Cph:Dox, med et kornet billede af en tom stol og et bord. Spalding Grays foretrukne scene.
Baseret på scenemonologer
Soderbergh har efterhånden gjort en dyd ud af at være komplet uberegnelig som instruktør og har lavet så forskellige film, at en overraskende film fra hans side ikke længere er en overraskelse.
Men … And Everything is Going Fine er nu alligevel lidt overraskende. Ikke mindst fordi den markerer Soderberghs debut som dokumentarist.
I en dokumentarfilm helt uden fortællerstemme og stort set uden traditionelle interviews stykker han et puslespilsportræt sammen ved hjælp af optagelser fra Grays mange scenemonologer. Pointer i historierne illustreres med relevante interviewklip med Gray.
Hellere fortælle end leve
Resultatet af Soderberghs næsten usynlige metode er, at vi langsomt kryber ind under huden på mennesket Spalding Gray.
Fra en svær barndom over seksuelle, såvel homo- som hetero-, forhold til depressioner og tanker om døden og selvmord.
”Jeg kan bedre lide at fortælle om livet end at leve det,” fortæller Gray om sit karrierevalg.
En sit-downer
Filmkarrieren bestod mest af biroller, blandt andet i The Killing Fields. Han spiller den dynamiske finansmand Earl Culver i David Byrnes kultfilm True Stories fra 1987.
Men frem for alt blev Gray berømt for sine bøger og monologer, som han altid fremførte siddende bag et bord. Han var ikke en stand-up’er, men en sit-downer.
En af disse monologer, hvor Gray fortæller om sin medvirken i The Killing Fields, blev i 1987 foreviget på film af Jonathan Demme under titlen, Swimming to Cambodia.
Kommunistisk vestenvind
De episoder, vi andre af forskellige grunde fortrænger eller holder hemmelige, bruger Spalding Gray som naturlige, positive byggesten.
Alvoren og humoren går hånd i hånd. Hans maniodepressive mor troede, at den kolde vestenvind, der hver vinter blæste familiens vandrør til is, var forårsaget af de foruroligende røde tanker fra kommunismens Kina.
Grays tørre, intellektuelle humor, der vækker mindelser om Woody Allen, er livsbekræftende. Men samtidig fornemmer, at han gennem hele livet var stærkt præget af morens angst. Moren begik selvmord i 1967, da Spalding var 26 år.
Smuk mindesten
Via Spalding Grays hudløst ærlige monologer skildrer Soderbergh ikke blot Grays liv, men får også tilskueren til at reflektere over sit eget liv.
En smuk mindesten om vennen, der døde i 2004. Gray led af følgerne efter et alvorligt biluheld og døde sandsynligvis ved egen hånd.
Det er dog ikke en film, der vil appellere til alle. Med sin skrabede form og en Spalding Gray, der snakker i stort set samtlige 89 minutter, er det en selvskrevet smal film.
… And Everything is Going Fine vises søndag den 7. november klokken 21.00 i Cinemateket og søndag den 14. november klokken 16.30 i Dagmar.
