Nyhed
09. feb. 2011
Snigpremiere med alvorligt twist

Snigpremiere med alvorligt twist

En familie gjorde dybt indtryk på flere publikummer, da Jesper Christensen og Pernille Fischer Christensen havde lagt vejen forbi Ekkos snigpremiere.
Af Mika Ito Bruun og Helene Withington

”Historien er i princippet taget ud af en hverdag. Der er en patriark, som har sit eget firma og er selvstændig. Men så har han en datter, der ikke vil overtage - møgtøs, ik.”

Sådan beskriver Torben Jensen, tidligere virksomhedsejer, den film, han netop har set. Filmen har ramt ham i solar plexus. For han stod selv i samme situation for tre år siden.

Men han var langtfra den eneste, som blev påvirket af snigpremieren på En familie, der i går blev vist i Empire Bio i forbindelse med udgivelsen af det nye nummer af Ekko.

Personligt emne
I rollen som døende far ses Jesper Christensen, og både han og filmens instruktør Pernille Fischer Christensen kunne efter filmen opleves live i en Q&A orkestreret af Ekkos Peter Schepelern. Skuespilleren mener dog ikke, at det er ham, der spiller hovedrollen.

”Filmen handler ikke om en far, der bliver syg, men om en familie,” sagde Jesper Christensen.

”Jeg tænkte, at der kunne opstå et interessant rum omkring familien,” fortalte instruktøren Pernille Fischer Christensen. ”Jeg følte, at jeg skulle skrive om noget, jeg kunne være ekspert i.”

Instruktøren har selv oplevet sin egen far dø af kræft, og sin mor blive hjerneskadet af sygdommen. Derfor er filmen også blevet et vedkommende, nøgent portræt af en familie, som prøver at holde sammen på trods af døden.

Skuespillerens hemmelighed

Til sidst i interviewet blev spørgerunden åben for publikum, og Jesper Christensen tog straks mikrofonen og afleverede den til første spørger: ”Du er en super god skuespiller, hvad er din hemmelighed?”

Det spørgsmål hujede ikke den beskedne Jesper Christensen.

”Hvis du skal stille sådan nogle spørgsmål, så får du slet ikke lov til at stille flere,” sagde han og greb mikrofonen igen.

Men hans skuespilpræstation blev et gennemgående emne i løbet af aftenen. For Jesper Christensen og resten af skuespilholdet på En familie, der indeholder både Lene Maria Christensen, Pilou Asbæk, Anne Louise Hassing og Line Kruse, er det mest seværdige ved filmen.

Inderlighedsbølge
Alle scenerne i En familie er filmet i kronologisk rækkefølge. Og det er gjort helt bevidst, sagde instruktøren, som fremhæver, at det har skabt en bedre dynamik og stemning i en film, der i så høj grad styrer mod døden som det altoverskyggende emne.

”For eksempel spiller Pilou Asbæk med en stor inderlighed. Han er en del af den inderlighedsbølge, der er i gang blandt unge skuespillere,” sagde Pernille Fischer Christensen.

Efter film og interview var der drikkevarer i foyeren og tid til at komme hinanden lidt ved oven på en filmoplevelse af de stærkere. Dog kunne Jesper Christensen ikke være med. Han kom netop fra Tyskland og skulle direkte videre til Sverige.

Det nye nummer af Ekko byder på et otte siders stort portrætinterview med Jesper Christensen. Bladet kan købes fra i dag i udvalgte biografer og forretninger . Abonnement bestilles her .

Nyhed
18. dec. 2025
Ekko bringer de sidste julegaver ud

Ekko bringer de sidste julegaver ud

Oscar 2026
17. dec. 2025
Dansk Putin-film i hård Oscar-kamp

Dansk Putin-film i hård Oscar-kamp

Den nye triumfbue
Biografanmeldelse
21. dec. 2025

Den nye triumfbue

Goodbye June
Streaminganmeldelse
20. dec. 2025

Goodbye June

Gaucho Gaucho
Biografanmeldelse
18. dec. 2025

Gaucho Gaucho

All Her Fault
Serieanmeldelse
17. dec. 2025

All Her Fault

Avatar: Fire and Ash
Biografanmeldelse
16. dec. 2025

Avatar: Fire and Ash

Mest læste

Manden bag Anden
Interview
14. maj 2009

Manden bag Anden

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten