Nyhed
30. nov. 2022
Slut med Disney Sjov på DR
Pluto og de andre populære Disney-figurer har de seneste 30 år indtaget tv-skærmen, når DR har sendt Disney Sjov, men nu bliver der skiftet fokus. Foto | Disney

Slut med Disney Sjov på DR

DR vil fremover sende et nyt børneprogram i bedste sendetid fredag aften, hvor der bliver øget fokus på dansk animation.

Af Nicki Bruun

Fremover vil man ikke længere kunne blænde op for Disney Sjov på fredage mellem klokken 19 og 20 på DR1.

Det er en af de store ændringer på børne- og ungeområdet, som DR i dag meldte ud på et pressemøde.

Til næste år bliver det i stedet et program med navnet FredagsTamTam, der kommer til at udfylde sendefladen.

I navneændringen ligger en beslutning om, at det ikke længere er animation af amerikanske Disney, der er hovedattraktionen.

Det nye format kommer til at byde på indhold fra både ind- og udland og styrker afsættet i dansk og nordisk kultur og tradition.

FredagsTamTam viderefører traditionen med at samle børnefamilierne. Men nu har DR mulighed for både at vælge mellem den bedste animation fra hele verden og samtidig styrke vores danske og nordiske afsæt,” udtaler Morten Skov Hansen, chef for DR’s B&U-afdeling.

”Det er et markant kursskifte, og jeg forventer, at det vil tage tid at opbygge denne portefølje. Men vi glæder os til at afsløre alt det nye animationsindhold, som den danske animationsbranche har i støbeskeen.”

Afspejler børns virkelighed
Disney Sjov har kørt på DR1 i 31 år, men fra 6. januar vil den i stedet stå på FredagsTamTam, når tv’et bliver tændt fredag aften.

Her vil man kunne opleve danske animationsserier som Karlas fantalastiske klasse, Mesterlige monsterbørn og Hullet i hækken. Det er nogle af de programmer, der er i produktion og udvikling, oplyser DR i en pressemeddelelse.

”Det bliver i et samarbejde med animationsproducenterne, at vi kommer til at udleve ambitionen om et stærkt alternativ til de danske børnefamilier. DR ønsker at bygge videre på en værdifuld tradition om at samle børnefamilierne omkring dansk produceret animationsserier,” siger Morten Skov Hansen.

Han var for nylig til Ekko Shortlist Awards, hvor han modtog Diversitet Prisen på vegne af børneplatformen Minisjang, der henvender sig til de et- til treårige.

Og ifølge ham kan danskerne se frem til en masse godt indhold, der både bliver vist i fjernsynet og på andre platforme.

”Vores nye animationstilbud vil indeholde historier og tematikker, som afspejler børns hverdag og virkelighed i Danmark – og så kan seerne oven i købet selv bestemme, hvornår hyggestunden starter, da FredagsTamTam i modsætning til Disney Sjov også kan streames på DRTV.”

Relevante artikler

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere