Nyhed
27. jan. 2016
Slavefilm skriver historie på Sundance
Med stående bifald stjæler The Birth of a Nation lige nu overskrifterne på dette års Sundance Festival. Instruktøren Nate Parkers spiller selv hovedrollen. Foto | Elliot Davis

Slavefilm skriver historie på Sundance

The Birth of a Nation, der handler om et amerikansk slaveoprør, er blevet et tilløbsstykke på filmfestivalen Sundance.

Af Rasmus Stenbæk Iversen

På trods af navnesammenfaldet er det ikke D.W. Griffiths klassiske stumfilm fra 1915, men derimod den splinternye The Birth a of Nation, der stjæler overskrifterne på Sundance i disse dage.

Filmen modtog ifølge flere medier stående ovationer, da den i går havde premiere på den amerikanske Sundance Festivalen, der fokuserer på independent-film. Instruktøren Nate Parker, der selv spiller hovedrollen, er debutant.

Og efterfølgende er The Birth a of Nation blevet genstand for en massiv købskrig mellem de helt store filmselskaber: Netflix og Weinstein Company. 

Det er dog Fox Searchlight, der med 17,5 millioner dollars er endt med rettighederne til filmen. Dermed skriver The Birth a of Nation historie som den dyrest solgte film på Sundance nogensinde.

Brandvarmt emne
Det er langt fra tilfældigt, at titlen er identisk med Griffiths stumfilmsklassiker. Griffiths film er kendt for sit innovative filmsprog, men også berygtet for racisme og dæmonisering af sorte amerikanere.

Den nye The Birth a of Nation handler om et slaveoprør i USA i 1831. Nate Parker, der debuterer på Sundance, spiller selv hovedrollen i filmen, ligesom han også har været med til at skrive manuskriptet.

Med The Birth a of Nation rammer Parker med sin film ned i en brandvarm og aktuel debat om et hvidt domineret felt af skuespiller-nominerede til dette års Oscars. 

Gidsler i biografen
Ifølge Deadline blev The Birth a of Nation lavet på 27 dage med et budget lige under ti millioner dollars. I en paneldebat på årets Sundance fortalte Parker om sin film. 

”Jeg vil udfordre alle – det er ligesom et kampråb fra en filmskaber. Ja, vi bliver nødt til at reagere på den udbredte racisme i Hollywood, men også i samfundet generelt. Jeg ønskede en film, som folk kunne se og blive berørt af. Jeg vil tage dem som gidsler i biografen, hvor de bliver nødt til at se billederne og se parallellerne, som giver genlyd lige nu i 2016.”

Sundance løber af stablen netop nu og slutter på søndag, hvor festivalens priser bliver uddelt.

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere