Nyhed
29. sep. 2011
Skandalefilm flopper på festival

Skandalefilm flopper på festival

Den i England forbudte The Human Centipede 2 er i Texas blevet vist offentligt for første gang, og ifølge fremtrædende anmelder har censuren gjort det britiske publikum en tjeneste.
Af Jesper Bo Petersen

Allerede før den overhovedet var blevet vist for offentligheden, vakte horror-filmen The Human Centipede 2 opsigt og furore. Ikke mindst da Englands strenge censur-instans, BBFC, i juni valgte at forbyde filmen i de britiske biografer.

Det blev heftigt kritiseret, og filmens instruktør Tom Six gik i brechen for sin film med en e-mail sendt til det engelske filmmagasin Empire: ”Det er en f****** FILM! Det hele er fantasi. Det er kunst. Giv folk muligheden selv for at se den eller lade være.”

Sidste uge blev filmen så vist for første gang på Fantastic Fest-festivalen i Austin, Texas, og ifølge den amerikanske filmkritiker og horror-entusiast, Scott Weinberg, har BBFC faktisk gjort det engelske publikum en tjeneste.

På avisen The Guardians hjemmeside skriver han i et blogindlæg, at The Human Centipede 2 uden tvivl er en af de mest ulækre film, der nogensinde er lavet. Men det er altså også en af de mest langtrukne og kedelige.

Mund til anus
”Som fan af den første film, satte jeg mig ned for at se anden del og forventede ... noget skørt, ulækkert og potentielt underholdende,” skriver Weinberg.

”Jeg fik en times svedig kedsomhed og 30 minutters beskidt og psykisk ustabil elendighed. Et plotløst, grimt og skurrende rod, der eksisterer alene for sin chok-værdi og ikke andet.”

I den første film om den menneskelige skolopender kidnapper en tysk kirurg tre rygsækrejsende, syr dem sammen — mund til anus — og skaber en grotesk og overdimensioneret version af det slibrige leddyr.

I toeren tager Tom Six historien et vulgært skridt videre. Tirsdag blev den første biograftrailer til filmen offentliggjort, og dens sort-hvide billeder anslår mildest talt en kvalmefremkaldende historie, som bygger videre på etterens skandalesucces:

En undseelig, midaldrende og hjemmeboende parkeringsvagt er fuldstændig opslugt af etteren og drømmer om at udføre Dr. Heiters groteske eksperiment — tre mennesker med ét fordøjelsessystem — i virkeligheden. Faktisk vil han overgå idolet.

To sider af syg historie
”Han bliver ved med at snakke om en skolopender — med tolv mennesker,” lyder det skrækindjagende i traileren.

Man skulle tro, at det var noget, der kunne få slasher-fans op af stolene. Scott Weinberg beretter dog om en temmelig fad premiere:

”Det generelt entusiastiske publikum på premiereaftenen ved Fantastic Fest virkede, tja, som om de kedede sig over Tom Sixs seneste homage til det menneskelige rectum,” skriver han og maner til eftertanke hos de britiske horror-fans.

”Når I får chancen for at se filmen — og den får I — så brug et øjeblik på at mærke suset fra sejren over de følelseskolde BBFC-censorer. Men så brug også, efter du har set filmen, et øjeblik på at respektere, at de forsøgte at lede dig væk fra noget, der udelukkende eksisterer for at vække afsky.”

”Censur stinker, men der er to sider af enhver syg, forskruet historie.”

Relevante artikler

Nyhed
10. juni 2011
Torturfilm forbudt i England

Torturfilm forbudt i England

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro