Skam fastholder tyk kliché

På en måde er Chris vildt sej. Hun udstråler med hele sit væsen zero fucks given.

Hun er ligeglad med alt og alle, forventninger ligger hun ikke under for, og hun gør, hvad hun vil. Hun klæder sig, som hun vil – gerne lidt barnligt og festligt fjollet – og virker til at have enormt meget selvironi.

Hun spiser tit mad og slik, sutter ofte på en plastik-ske (fra et isbæger, formodes det) og flirter skamløst med Isak i første sæson.

Og som Vilde siger i allersidste afsnit, så er Chris hendes bedste ven, fordi hun altid kan få hende til at grine.

Brug for kartofler
Chris er også buttet. Alt efter synspunkt kan hun kaldes tyk, fed eller overvægtig.

Hun står i hvert fald i fysisk kontrast til pigerne i vennegruppen. Og til eleverne på gymnasiet generelt.

Vægt – og spiseforstyrrelser – bliver ellers behandlet meget fint i sæson 2. Dér har Vilde et sygeligt asketisk forhold til mad og dyrker meget motion. Det opfanger Noora, som ikke skælder hende ud eller påtaler det på en emsig måde, men bare får sagt til hende, at ”kroppen din trenger potet” – din krop har brug for kartofler.

Selvfølgelig er det positivt, at Chris bliver accepteret på lige fod af sine veninder. Og så alligevel: Chris er den første i tøseflokken, der har modtaget oralsex. Og de andre piger bliver lidt overraskede over det.

Hvorfor gør de det? Fordi hun er tyk og derfor automatisk mindre attraktiv i en fræk konstellation?

Skamløst hierarki
Som medlem af Klub Tyk Siden Barnsben – og rimelig velbevandret i andre tykke pigers og kvinders erfaringer – kan jeg med sikkerhed sige, at vi stort set altid bliver mødt med stille eller larmende vantro, når vi taler om seksuelle erfaringer og erobringer.

Har vi haft sex, må det have været med en mindre attraktiv fyr eller dame. For vi er simpelthen lavt rangeret i det seksuelle hierarki, hvilket underbygges af to finske kvinder, der har gjort sig mange af de samme tanker som mig.

Og Skam opretholder det skamløse hierarki.

Men når Chris snaver med sin kæreste Kasper – ham den creepy stalkeragtige fyr, der ordner hytter – så foregår det offentligt til en fest, op ad en dørkarm, og veninderne står og kigger på og fniser ad den grænseoverskridende og småklamme opførsel.

Tyk og smådum
Chris er seriens klovn. Og det er næsten altid den tykkes lod.

For en serie, der har gjort så meget ud af at bryde med tabu og fordomme – i flæng kan nævnes homoseksualitet, religion og ensomhed – er det trist, at den ikke har brudt tykke-tabuet også.

Og når seriens skaber Julie Andem fortæller, at hun er sig ekstremt bevidst om, at hun skriver til en ung og sårbar målgruppe, er det vildt, at hun fastholder klichéen om den ”dumme og tykke person”.

Af den grund ville jeg ønske, at Skam havde fået en femte sæson med Chris i hovedrollen. Så alle de overvægtige drenge og piger derude kunne have fået et positivt forbillede.

Hvor vi var kommet under huden på hende, så hun ikke bare sidder med åben mund og polypper, da hun opsøger gymnasiets sundhedsplejerske i allersidste afsnit, hvor hun er lidt svagt opfattende. Og tænker dårligt om sig selv.

Hver gang Sana prøver at betro sig til hende, undviger Chris med en sjov bemærkning eller indser ikke alvoren.

Der skal selvfølgelig være plads til humor, og det er vigtigt at grine, især når tingene er tunge. Men det er trist, at det altid skal være den tykkes tunge lod at være pauseklovn, mens de smukke oplevelser forbeholdes de smukke mennesker.