Nyhed
11. aug. 2017
Sidste frist for filmtalenter
Stortalentet Julie Christiansen blev nomineret ved Ekko Shortlist Awards for sin rolle i Et lift. Her kommer hun op at køre med en pensioneret fysiker (Henrik Prip), der skal besøge sin datter. Foto | Michel Copeland Toft

Sidste frist for filmtalenter

Fjerde udgave af Ekko Shortlist Awards løber af stablen den 9. december, og du kan stadig nå at få din film med i betragtning om priserne.

Af Nicki Bruun

De seneste års vindere af hovedprisen ved Ekko Shortlist Awards tæller Thomas Daneskov med Ud, spring over, ind i 2014 og Milad Avaz med Et lift i 2016.

Daneskov er lige nu aktuel på DR3 med mockumentary-serien Joe Tech, mens Avaz har skrevet manuskript til og produceret debutspillefilmen Mens vi lever, der får biografpremiere den 26. oktober.

Det er altså et fornemt selskab, en prisvinder ved Ekko Shortlist Awards kan træde ind i, og den næste kan blive dig!

Årets udgave af prisuddelingen finder sted den 9. december i Bremen Teater, og det er nu sidste udkald, hvis man vil have sin film på Ekko Shortlist i tide til at komme i betragtning til priserne.

Indsend din kortfilm!
Hver mandag kl. 12 kommer der nye kortfilm ind som boblere på Ekko Shortlist. Herefter kan de ved hjælp af publikums views og vurderinger blive stemt ind på listens top 10.

De femten film, som har klaret sig bedst på top 10 i det forgangne år, bliver automatisk nomineret i to kategorier: Shortlist Prisen, der bliver uddelt af en professionel jury og indbringer en pengesum på 25.000 kroner, mens Publikum Prisen bestemmes af brugerne.

Derudover er der elleve kategorier, som blandt andet tæller bedste fiktion, fotografering og klipning samt priser til bedste mandlige og kvindelige skuespiller.

I disse kategorier bliver de nominerede udvalgt af Ekkos jury, mens vinderen findes i en sammentælling af juryens og brugernes stemmer.

Der kan stemmes på filmene, når de nominerede den 1. november offentliggøres på Ekkos hjemmeside.

Så vil du have din kortfilm med i opløbet om at deltage i Danmarks største fest for filmtalenter, skal du indsende den til Ekko Shortlist hurtigst muligt – sidste frist er 6. september!

Alle typer af film – fiktion, dokumentar, animation, eksperiment, musikvideo og reklamefilm – kan komme i betragtning, så længe den højst varer 45 minutter, ikke er ældre end fem år gammel og har en dansk instruktør eller dansk hovedproducent.

Ekko Shortlist Awards

Dato: Lørdag 9. december 2017.

Tid: kl. 19.
(dørene åbner kl. 18).

Sted: Bremen Teater i København.

Sponsoreret af C More og støttet af Det Obelske Familiefond og Det Danske Filminstitut.

Relevante artikler

Interview
05. juli 2017
Ballade for licenspengene

Ballade for licenspengene

Nyhed
21. apr. 2017
Ekko Shortlist runder 600 film

Ekko Shortlist runder 600 film

Relateret film

Et lift

Et lift

Ud, spring over, ind

Ud, spring over, ind

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten