Nyhed
14. nov. 2011
Sidste chance for at støtte kultfilm

Sidste chance for at støtte kultfilm

Det er sidste udkald, hvis man vil støtte Ekkos udgivelse af Let’s Get Lost, der vandt en Bodil for bedste film og indvarslede dogmeæraen, men som aldrig har været tilgængelig på dvd.
Af Mads Suldrup


Vil du slå et slag for dansk filmkunst og samtidig få dit navn i Ekko?

Så er det ved at være sidste chance.

Jonas Elmers debutfilm Let’s Get Lost om dagdriverlivet i København er aldrig blevet udgivet på dvd, da rettighedshaveren Nordisk Film har vurderet, at det ikke vil være profitabelt at lave den nødvendige digitale restaurering af filmen.

Ekko har derfor besluttet at give en hjælpende hånd med udgivelsen, så danskerne får mulighed for at opleve Let’s Get Lost, der vandt både Robert og Bodil for bedste film i 1998.

Filmen blev samtidig et gennembrud for en ny generation af skuespillere: Sidse Babett Knudsen, Troels Lyby, Bjarne Henriksen, Nicolaj Kopernikus, Jesper Asholt og Mette Horn.

Få dit navn i Ekko
Da restaureringen er meget kostbar, beder Ekko læserne om at bidrage til muliggørelsen af udgivelsen.

Hvis man donerer minimum 100 kr., vil ens navn optræde på en særlig hyldestside i næste nummer af Ekko, ligesom man vil blive inviteret til en særvisning af filmen, hvor Jonas Elmer og skuespillerne vil være til stede.

Det er planen, at Let’s Get Lost udgives med næste nummer af Ekko, som er på gaden 30. november.

Sidste dag for indsamlingen er derfor torsdag den 17. november, inden bladet går i trykken.

Sådan støtter du
• Skriv til sekretariat@ekkofilm.dk.

• Oplys navn, adresse, postnummer og støttebeløb, så sender vi en faktura.

• Minimumsbeløbet er 100 kr., men større donationer er selvfølgelig mere end velkomne.

• Du kan også støtte direkte via netbank: reg.nr. 3543, kontonr. 10992869 (husk navn og adresse ved overførelsen).

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere