Oscar 2020
06. feb. 2020
Sidste års vinder satser på Parasite
Jung Ji-so spiller den indesluttede rigmandsdatter, som forelsker sig i sønnen af den fattige familie, der langsomt overtager deres hus i genistregen Parasite. Foto | Lee Jae-Hyeok

Oscar: Sidste års vinder satser på Parasite

Ifølge Ekkos panel med filmeksperten Ann Lind Andersen, Oscar-vinderen Kim Magnusson og nominerede Sigrid Dyekjær står kampen mellem favoritten 1917 og en sydkoreansk udfordrer.

Af Nicki Bruun

Går Oscar-statuetten for bedste film til krigsdramaet 1917, som bookmakerne forudser, eller kan kritikeryndlingen Parasite skabe den store overraskelse?

Det spørgsmål stiller filmbranchen sig selv i dagene op til Oscar-uddelingen natten mellem den 9. og 10. februar dansk tid.

I Ekkos Oscar-panel, hvor filmfolk gætter på vinderne i samtlige kategorier, har sidste års suveræne sejrkvinde, TV 2’s Oscar-ekspert Ann Lind Andersen, truffet et svært valg.

1917 er favorit, men jeg stemmer med hjertet og tror på, at Parasite kan overraske og skabe historie og den fornyelse, Akademiet så gerne vil have. Jeg håber!” skriver eksperten til Filmmagasinet Ekko.

Størstedelen af årets panel peger da også på 1917 som vinder af bedste film, mens Sam Mendes ser ud til at løbe med prisen for bedste instruktør. Se alle buddene i skemaet nederst i artiklen!

Blank på kortfilm
Politikens filmredaktør Kim Skotte – der for nylig blev anklaget for at have mistet den frie tanke af Peter Aalbæk Jensen – kan stadig gå egne veje: Han peger som den eneste på Quentin Tarantino i instruktørkategorien og på biografhittet Joker som vinder af hovedprisen!

Til gengæld er der fuldstændigt enighed om, at Joaquin Phoenix vinder for sin hovedrolle i filmen.

Hos kvinderne peger de fleste på Renée Zellweger for hendes præstation i Judy, mens Brad Pitt og Laura Dern ifølge panelet kan se frem til hæder for deres birolle i henholdsvis Once Upon a Time in Hollywood og Marriage Story.

Og der hersker ingen tvivl om, at Bong Joon-hos sydkoreanske mesterværk – som Ekkos chefredaktør anmeldte til seks stjerner – om ikke andet vinder for bedste internationale film.

Kim Skotte har kun modvilligt kommet med gæt i kortfilmkategorierne, som han med egne ord ”er blank på”.

Frem for at konsultere bookmakerne har han fulgt et tilfældighedsprincip og peger på den første nominerede i hver af de tre kategorier. Heldigt nok for Skotte er de i nogle af tilfældene også favoritter til at vinde.

Opfindsomme fortællinger
Blank på kortfilm kan man ikke sige, at Oscar-veteranen Kim Magnusson er.

Producenten har vundet statuetten i kortfilmkategorien for Anders Thomas Jensens Valgaften og Anders Walters Helium og været nomineret fire gange mere, senest for Aske Bangs Silent Nights i 2017.

Imens er producenten Sigrid Dyekjær for første gang Oscar-nomineret ved årets show for dokumentaren The Cave, der skildrer forfærdelighederne under borgerkrigen i Syrien.

Hun peger naturligt nok på sin egen film i kategorien, hvor de fleste imidlertid har valgt at gå med den amerikanske arbejdsmarkedsdokumentar American Factory.

Anmelderen Maria Månson har mistet sin tjans som vært på DR-programmet Filmselskabet, men hun er stadig klar med en skarp filmholdning og går solo med en anden Syrien-dokumentar, For Sama, der får premiere herhjemme 21. maj.

Månson får til gengæld selskab af Kim Magnusson i buddet på, at Quentin Tarantino vinder sin tredje manuskript-Oscar for den revisionistisk underholdende Once Upon a Time in Hollywood. Størstedelen af panelet ser dog den genremiksende satire Parasite som favorit til at vinde for bedste originale manuskript.

Musikalsk forbrødring
Mest åben virker kategorien for bedste manuskript baseret på et andet forlæg.

Panelets manuskriptforfatter og Ann Lind Andersens faste medekspert under TV 2’s Oscar-udsendelse, Søren Frellesen, peger på Taika Waititis populære nazikomedie Jojo Rabbit.

Det samme gør Kim Magnusson og Ekkos egen ekspert Casper Hindse, der vandt afstemningen i 2017 og 2018. Den anden halvdel af panelet har tiltro til Greta Gerwig og hendes filmatisering af bogklassikeren Little Women. Sigrid Dyekjær skiller sig ud ved at pege på Joker, som hun mener får en stor aften med hele syv priser.

Endelig er der næsten total forbrødring i nogle af kategorierne.

De fleste er enige om, at nominerings-topscoreren Joker vinder for bedste underlægningsmusik, mens Elton John og Bernie Taupins I’m Gonna Love Me Again fra Rocketman napper prisen for bedste sang.

Kim Magnusson er den eneste, som ikke tror Toy Story 4 som vinder af animationsfilmprisen. Han satser frækt på det spanske juleeventyr Klaus.

Klik på skemaet og se det i stort format:

Oscar-uddelingen

Oscar-priserne uddeles for 92. gang.

Der dystes i 24 kategorier.

For andet år i træk bliver showet uden vært.

Uddelingen finder sted i Dolby Theatre i Los Angeles 9. februar.

Bong Joon-ho i Ekko

Ekko lavede allerede i efterårsnummeret et stort portræt af Bong Joon-ho, der har skabt Oscar-kandidaten Parasite.

Hvis du tegner årsabonnement, kan du vælge mellem halv pris på tolv kvalitetsfilm i biografen eller én fribillet.

Abonnenter har også adgang til magasinet digitalt.

Relevante artikler

Nyhed
03. feb. 2020
Krigsfilm sejrer ved britisk filmfest

Krigsfilm sejrer ved britisk filmfest

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten