Nyhed
12. apr. 2023
Sidse Babett Knudsen skal i fængsel

Fængselsbetjenten Eva (Sidse Babett Knudsen) havner i et stort dilemma, da en ung mand fra hendes fortid bliver anbragt som indsat på hendes arbejdsplads.

Foto | Nikolaj Møller

Sidse Babett Knudsen skal i fængsel

Stjernen har hovedrollen som fængselsbetjent i psykologisk thriller af makkerparret bag det intense hit Den skyldige.

Af Nicki Bruun

Den højspændte lavbudget-thriller Den skyldige fra 2018 blev en stor succes med imponerende billetsalg og mange Robert-priser.

Nu er makkerparret bag klar med en ny nervepirrende, psykologisk thriller. Instruktør Gustav Möller og manuskriptforfatter Emil Nygaard Albertsen fik sidste år lidt over ti millioner kroner i produktionsstøtte fra Det Danske Filminstitut til en film med arbejdstitlen Vogter.

I en pressemeddelelse fra Nordisk Film er det netop blevet afsløret, at Sidse Babett Knudsen har hovedrollen som den idealistiske fængselsbetjent Eva. Hun bliver fanget i et stort dilemma, da en ung mand fra hendes fortid bliver anbragt i det fængsel, hvor hun arbejder.

Hvor langt vil Eva gå i kærlighedens og retfærdighedens navn?

På rollelisten er også Dar Salim, der er aktuel i Underverden II og på forsiden af Ekko #93. Og så kan filmen blive det store gennembrud for Sebastian Bull, der har medvirket i adskillige serier og kortfilm på Ekko Shortlist.

Den unge skuespiller med det karakteristiske ansigt spiller Mikkel, som vender op og ned på Evas liv med sin ankomst til fængslet.

Ifølge pressemeddelelsen er optagelserne til filmen netop overstået, og der er forventet biografpremiere over hele landet den 29. februar 2024.

Kometkarriere
Gustav Möller instruerede i kølvandet på filmdebuten blandt andet den svenske serie Mørkt hjerte, som Ekkos anmelder sidste år gav fem stjerner.

Den svenske instruktør blev i 2015 uddannet fra Den Danske Filmskole med I mørke, som kan ses på Ekko Shortlist. Og det er noget af en kometkarriere, han er ude i.

Den skyldige blev genindspillet i USA af Antoine Fuqua med ingen ringere end Jake Gyllenhaal i hovedrollen, som i den danske udgave bliver spillet af Jakob Cedergren.

Gustav Möller er selv tilknyttet som instruktør på et andet amerikansk projekt med superstjernen Gyllenhaal på rollelisten. Det er en filmatisering af tegneserien Snow Blind. Her opdager en teenager, at hans familie lever under vidnebeskyttelse, men bliver fundet af folk med onde hensigter.

Der er i øvrigt et stort fokus på det danske fængselssystem i kommende film og serier. DR’s seriesatsning Huset, der får verdenspremiere på serieudgaven af Cannes-festivalen, handler om fire fængselsbetjente.

Relevante artikler

Serieanmeldelse
04. mar. 2022
Mørkt hjerte

Mørkt hjerte

Biografanmeldelse
12. juni 2018
Den skyldige

Den skyldige

Sundance 2018
29. nov. 2017
Begrænsningens kunst

Gustav Möller: Begrænsningens kunst

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere