Shu-bi-dua-film på vej

Få bands har nyt så stor folkelig succes som 70’er- og 80’er-gruppen Shu-bi-dua, og nu ser det ud til, at der er en film på vej om de glade hitmagere.

På hjemmesiden fafid.dk, som drives af Foreningen af Filmudlejere i Danmark, kan man se alle den kommende tids biografpremierer – nogle gange langt fremme i tiden. Ifølge listen kan danskerne se frem til en dramafilm med titlen Shu-bi-dua.

Premieren står til at blive juledag i 2026, og distributøren er Nordisk Film, står der på fafid.dk.

Det er forhåbentlig ikke en overmodig udmelding. Det Danske Filminstitut meddeler Ekko, at filmen foreløbigt kun har fået udviklingsstøtte. På den såkaldte markedsordning, der vægter film med et kommercielt potentiale, modtog Shu-bi-dua 150.000 kroner den 4. juli.

Men hvis udviklingen er tilfredsstillende, vil projektet bagefter få produktionsstøtte, og så ved vi med sikkerhed, at filmen vil se dagens lys.

Danskernes hjerte
Bag manuskriptet står Bo hr. Hansen, kendt fra Ekkos spalter og som forfatteren bag blandt andre musikerfilmen om Flemming ”Bamse” Jørgensen og den kommende Thomas Vinterberg-serie Familier som vores.

Instruktøren er ingen ringeren end Kasper Barfoed, der igennem sin karriere har demonstreret tæft for både folkelig underholdning og kantet drama.

Han spillefilmdebuterede i 2004 med Min søsters børn i Ægypten og stod bag den første film i ungdomsserien Tempelriddernes skat. Han fulgte derefter op med dramaet Kandidaten, der blev vist på flere festivaler, inklusive London Film Festival.

Barfoed tog til Hollywood og instruerede John Cusack-thrilleren The Numbers Station og har stået for flere afsnit af de hårdkogte serier Dicte, Kastanjemanden og Sygeplejersken. Han formåede at ramme danskernes hjerter med fodboldfilmen Sommeren ’92.

Bag facaden 
I ryggen på Shu-bi-dua-projektet har Kasper Barfoed produktionsselskabet The Bunch, som drives af producenterne Jesper Zartov og Kasper Frederik Colding. 

De kendes bedst for deres samarbejde med komikeren Casper Christensen på blandt andet serien Klovn.

”Vi har med bandets medlemmer og musikalske rettighedshavere gennem lang tid haft ambitionen om at få det bedste talent til at lave filmen om Shu-bi-dua. I Kasper Barfoed og Bo Hr. Hansen er vi lykkedes med at parre stort bevist talent inden for biopic-genren. Og de besidder tilmed en kæmpe kærlighed til bandet Shu-bi-dua,” skriver Kasper Frederik Colding i en mail til Ekko. 

”Ambitionen er at give Danskerne et underholdende, morsomt og rørende drama, der går bag facaden på bandet, der samlede Danmark omkring iørefaldende melodier og sange, som på overfladen er sjove, drilske og legende, men som også rummer stor alvor og eksistentielle spørgsmål, som vi alle går og tumler med.”

Velspillet og satirisk
Shu-bi-dua blev stiftet i 1973 og fik hurtigt status af folkeeje med såkaldte undersættelser af udenlandske hits, ikke mindst Stærk tobak og Kylling med softice. Men på senere album begyndte de også at brillere med selvskrevne landeplager.

Hvalborg, Vuffelivov og Danmark er evergreens, og til sankthans synger mange danskere Shu-bi-duas melodi til Midsommersangen i stedet for P.E. Lange-Müllers alt for svære original.

Shu-bi-dua stod for ukompliceret, men velspillet popmusik og satiriske tekster, sunget velartikuleret og altid rent af forsanger Michael Bundesen.

Et hav af musikere har været en del af gruppen i årenes løb, men blandt de tidlige, centrale medlemmer var Bundesen (der døde i 2020), guitarist og komponist Michael Hardinger, guitarist Claus Asmussen, trommeslager Bosse Hall Christensen og keyboardspilleren Jens Tage Nielsen.

Den røde tråd
Det bliver en svær film at finde rollebesætning til, og man kan nemt træde forkert, når man kaster sig over så folkekært et band.

Men hvis det går skævt, kan Kasper Barfoed resten af filmskaberne trøste sig med, at gruppen selv gik til filmen i 1989 og klarede sig katastrofalt.

Piv Bernth instruerede, og Regner Grasten producerede Den røde tråd, som gruppen skrev og optrådte i. Thomas Eje spiller en nazi-obersts søn, der kæmper med tre amerikanske sergenter (Bundesen, Hardinger og Kim Daugaard) om at finde tysk rigsguld.

Filmen blev anmeldt som en dilettantisk farce og solgte skuffende få billetter, men den har alligevel en plads i historien. Det var den første film, der fik støtte under 50/50-ordningen, hvor Filminstituttet automatisk doblede producentens egenfinansiering op.

Den røde tråd gav prompte ordningen et dårligt omdømme. Samtidig var det premierefilmen, der indviede Palads-biografen i København, efter den var blevet malet i sine nuværende pastelfarver.