Se Trier som børneskuespiller
Von Triers vej til filmisk berømmelse gik gennem rollen som lille forsømte Lars i Thomas Windings ungdomsserie Hemmelig sommer.
”Jeg skal ikke nogen steder,” siger den tolvårige dreng med lyshåret grydefrits og lyseblå cowboyskjorte.
Det er synd for lille Lars.
Det er sommerferie, og alle de andre skal til Mallorca og andre eksotiske rejsemål. Men Lars’ forældre vil hellere arbejde og tjene ekstra penge i stedet for at spise ”brun sovs med røde pølser i fjorten dage”, som hans far i skikkelse af Jens Okking udtrykker det.
Vi er i den dansk-svenske børne-tv-serie Hemmelig sommer fra 1969, der måske ikke er gået over i historien som et af den nu afdøde, legendariske Thomas Windings mest mindeværdige værker. Men serien vil i hvert fald blive husket for én ting: Rollen som Lars bliver spillet af Lars Trier, der senere blev verdensberømt med tilføjelsen ”von”.
Falder alle i ryggen
Gennem fire afsnit følger Hemmelig sommer på humoristisk vis det forsømte middelklassebarns mærkelige oplevelser og møde i den danske sommer med den svenske pige Sara.
Serien kan ses på DR’s Bonanza!
Den unge Lars havde reageret på en annonce i avisen og selv skrevet til Thomas Winding og søgt om jobbet. Hemmelig sommer faldt dog ikke i udelt nåde hos den allerede dengang meget kritiske Trier.
”Den er både sjov og alvorlig. En underlig sammenblanding, som de fleste børnefilm. Næh, lad mig så be´om en god kriminalfilm,” sagde han dengang til Aktuelt ifølge Nils Thorsens bog om instruktøren, Geniet.
”Typisk mig. Jeg falder alle i ryggen, når det passer mig. Bider den hånd, der fodrer én,” kommenterer den voksne Trier i bogen.
Vil være noget ved filmen
I Aktuelt-artiklen fortæller tolvårige Lars, at han vil bruge sin løn på at købe et elektronisk orgel.
”Men jeg er ikke særlig musikalsk, og jeg vil nok først og fremmest bruge det til at lave lyde, når vi laver kortfilm,” siger han.
Som tiårig fik Trier et smalfilmkamera, og han begyndte hurtigt at lave kortfilm fra sit filmstudie, som han indrettede i et skur i baghaven. Og i 1970 lavede han sin første større 8 mm-film, Hvorfor flygte fra det, du ved, du ikke kan flygte fra.
Da han i Aktuelt bliver spurgt, om han vil være skuespiller, svarer han: ”Det ved jeg ikke. Men noget ved filmen vil jeg i hvert fald være.”
”Jeg er et geni”
Allerede dengang havde Trier den velvoksne, dobbelttydige ubeskedenhed, der kendetegner ham i dag. Billed Bladet havde også fat i den unge skuespiller i forbindelse med Hemmelig sommer, og starten på artiklen lød:
”Jeg er jo et geni, siger Lars – ikke uden selvironi, da han efter par usikre skridt på en tovline mellem to træer må bide hovedet af al skam og erkende, at linedans er en vanskelig sag. Lars er tolv år – og næppe noget geni. Til gengæld er han frisk, bevidst – og fuld af talent.”
To år senere, i 1971, blev serien genudsendt, og denne gang udtalte Trier sig ifølge Geniet endnu mere kategorisk til Søndags-Aktuelt.
”Det var en meget dårlig serie. Den er kedelig og alt for langtrukken.”
Trier i egne film
Lars von Trier koncentrerede sig derefter primært om aktiviteterne bag kameraet, men han har dog også i sin voksne karriere plejet skuespiltalentet.
Han har små cameos i sine egne Forbrydelsens element og Europa. I både Epidemic, Riget og Direktøren for det hele optræder han som sig selv. Han lægger fortællestemme til Jacob Thuesens filmatisering af hans eget selvbiografiske manuskript, De unge år.
Og i den lille kortfilm Occupations, lavet i anledning af antologi-filmen Chacun Son Cinéma (og udgivet med Ekkos dvd Funny Films of the North), spiller han en filminstruktør, der helt bogstavelig nedslagter en hoven anmelder.
