Nyhed
12. feb. 2018
Se ny webserie eksklusivt hos Ekko
Den barnlige mand Thomas (Mohamed Ali Osman) bliver ansat som pædagog i en børnehave, men der går ikke længe, før han begår en fejl og må lide de grumme konsekvenser. Foto | Agapi Triantafillidis

Se ny webserie eksklusivt hos Ekko

Grin og gys følges ad i Mads Riisoms Idioten, hvor pædagoger i en børnehave mobber hinanden. Webserien er lavet for ingen penge og får premiere her på siden torsdag 15. februar.

Af Nicki Bruun

”Mit navn er Thomas, og jeg er 29 og et halvt, som man siger.”

Med de ord starter første afsnit af webserien Idioten, hvor Thomas er til jobsamtale som pædagog i børnehaven Solstrålen.

Trods sin lettere aparte facon får Thomas jobbet, og det virker som en succes, da han med sit barnlige sind er god til børn. Men der går ikke længe, før han dummer sig til en forældrefest og finder ud af, at børnehaven langt fra er det trygge sted, man kunne forestille sig.

Pludselig begynder voldsom voksenmobning nemlig at herske på arbejdspladsen, og efterhånden mister Thomas forstanden mere og mere i den satirisk-psykologiske serie, der byder på både grin og gys.

Alle seks afsnit af Idioten får eksklusiv premiere på Filmmagasinet Ekkos hjemmeside den 15. februar.

Inspiration fra Riget
For ingen penge, men med en masse passion står Mads Riisom bag Idioten som instruktør og manuskriptforfatter. Han er uddannet skuespiller, men debuterede i 2011 bag kameraet med kortfilmen Piv, der handler om en kejtet lærervikar og kan ses på Ekko Shortlist.

Det samme kan hans anden kortfilm, Debut fra 2014, der ved Ekko Shortlist Awards 2015 indbragte Elliott Crosset Hove prisen for bedste hovedrolle som den unge mand Anders, der gemmer på en hemmelighed: Han er jomfru.

Skuespillerne i Idioten er en blanding af unge talenter som Mohamed Ali Osman i hovedrollen og rutinerede skuespillere som Bodil-vinderen Patricia Schumann, Tina Gylling Mortensen og Ole Boisen. Og til trods for at de arbejdede gratis, er ambitionerne i top.

”Vores serie skal ligge et sted imellem Louis C.K.’s Horace and Pete og Lars von Triers Riget,” fortæller Mads Riisom i en større artikel i det nye Ekko #77, hvor vi har fulgt produktionen fra første læseprøve over optagelserne til de sidste, nervepirrende beslutninger i klipperummet.

Filmholdet tæller alt fra autodidakte folk til fotografen Agapi Triantafillidis, som sidste år dimitterede fra Den Danske Filmskole.

Elsker at mobbe
En nedlagt SFO udlånt af Ishøj Kommune udgør rammen for børnehaven i Idioten, hvor vanviddet eskalerer i løbet af de seks afsnit.

Mads Riisom havde selv kaffe og juicebrikker med under arbejdet med serien, mens croissanterne kom fra 7-Eleven. Men den store udfordring var, at skuespillerne af og til måtte tage betalt arbejde og derfor ikke kunne møde til optagelserne.

”Det er ikke noget problem, at vores børnehaveleder ikke kommer i dag,” sagde Mads Riisom, da Tina Gylling Mortensen, der spiller lederen Kirsten, udeblev for at tjene til huslejen.

”Jeg spiller hende bare i dag – og jeg elsker at mobbe!”

Det sidste er ment i sjov, for faktisk handler Idioten om, hvordan udelukkelse af fællesskabet er noget af det værste, man kan udsætte et menneske for.

Se selv, hvor galt det kan gå, når alle seks afsnit af Idioten rammer Ekkos hjemmeside 15. februar.

Idioten i Ekko #77

Læs om tilblivelsen af Idioten i det nye nummer.

Magasinet kan købes i kiosker eller bestilles her.

Trailer: Idioten

Relevante artikler

Relateret film

Debut

Debut

Piv

Piv

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten