Nyhed
18. jan. 2023
Se fremstormende talenters afgangsfilm
Roberta Hilarius Reichhardt og Frederikke Dahl Hansen spiller hovedrollerne som veninder med problemer i forholdet i Marie Gøtzsches Dig & mig & mælkevejen. Foto | Christian Kærsgaard Gregersen

Se fremstormende talenters afgangsfilm

Lovende årgang fra Super8 i Aarhus afslutter uddannelsen med en personlig beretning om frygten for at dø, går tæt på venindeforholdet og lukker os ind i forretningsverdenen.

Af Nicki Bruun

Vi har de senere år skrevet positive anmeldelser af førsteårs- og midtvejsfilmene fra tiende årgang på den alternative filmskole Super8, da de fik digital premiere på Ekkos hjemmeside.

Nu er tiden kommet til årgangens afgangsfilm fra den aarhusianske uddannelse, og dem viser vi selvfølgelig også her på siden.

De fire afgangsfilm kan ses fra i dag, 18. januar, til og med den 1. februar. Og det er en samling vildt interessante kortfilm, der kommer vidt omkring i både genre og stemning.

Se dem her!

Mest opsigtsvækkende har instruktøren Alexander Rahnami Mannstaedt – som har både førsteårsfilmen Drømme om flugt og midtvejsfilmen Hjerte lille på Ekko Shortlist – forladt fiktionsgenren til fordel for en dokumentar om sig selv.

Dagen jeg døde handler om hans hjerteoperation, som instruktøren selvsagt overlevede, men satte tanker om livets skrøbelighed i gang.

Filmen består primært af arkivoptagelser fra Mannstaedts tid på hospitalet. Men i performative scener snakker Alexander Rahnami Mannstaedt med Nicolaj Kopernikus’ overjordiske tv-vært, som får den unge mand til at dreje på livshjulet.

Kile i venindeforhold
De tre andre afgangsfilm er mere klassiske, men også enormt medrivende på hver deres måde. Og så har de nogle af landets dygtigste unge skuespillere på rollelisten.

Roberta Hilarius Reichhardt og Frederikke Dahl Hansen spiller hovedrollerne i Dig & mig & mælkevejen, som er instrueret af Marie Gøtzsche.

Filmen følger veninderne Klara og Simone, der skal fejre Klaras udgivelse af en digtsamling. Men i løbet af aftenen bliver det tydeligt, at der er en kile i forholdet mellem de to unge kvinder.

Mattis Heurlins Salmon har Lucas Lynggaard Tønnesen – kendt for storserier som Borgen, The Rain og 1899 – i centrum som en ung kok, der prøver at skabe sig en karriere i den hektiske verden af finere madlavning.

Inden Super8 lavede instruktøren kortfilmene Afrejse og Tent Tales, som kan ses på Ekko Shortlist. Han indfanger med frenetisk musik og abrupt klipning det intense tempo i et professionelt køkken.

Milliardær på slottet
Endelig har Kim Svendsen siden førsteårsfilmen Her er endnu en gjort sig i komediegenren. Det gør instruktøren også i afgangsfilmen Kold kanvas.

Titlen er navnet på en salgsmetode. Og med øjensynlig inspiration fra DR-programmet Løvens hule handler Kold kanvas om iværksætterduoen Tobias og Benjamin (Kasper Løfvall Stensbirk og Lasse Steen), der besøger en milliardær på hans slot for at få finansiering til deres projekt.

Der er med andre ord en masse opfindsomhed i de fremadstormende filmskaberes nye værker, som du kan opleve nu!

Super8

Alternativ filmuddannelse i Aarhus.

Årgang 10 er netop blevet færdig.

Se deres afgangsfilm.

Relevante artikler

Relateret film

Hjerte lille

Hjerte lille

Her er endnu en

Her er endnu en

Tent Tales

Tent Tales

Afrejse

Afrejse

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere