Nyhed
23. aug. 2022
Se åbningssekvens i ny sæson af Riget
Bodil Jørgensen spiller i den kommende tredje sæson af Riget en hovedrolle som søvngængeren Karen, der prøver at finde svar på seriens uafklarede spørgsmål, så hun kan redde hospitalet fra undergang. Foto | Zentropa

Se åbningssekvens i ny sæson af Riget

Zentropa offentliggør åbningssekvens og afslører snarlig premieredato på Viaplay til fortsættelsen af Lars von Triers hospitalsserie.

Af Nicki Bruun

Spændingen om den kommende tredje sæson af Riget er blevet bygget op over de seneste måneder med et utal af pressemeddelelser.

Det er drypvis blevet afsløret, at snart sagt alle kendte skuespillere fra både Danmark og resten af Norden medvirker i Lars von Triers kultelskede serie om livet på det københavnske hospital.

Nu er der også blevet afsløret en premieredato for hele herligheden, der kommer på streamingtjenesten Viaplay den 9. oktober.

I samme ombæring har produktionsselskabet Zentropa også delt åbningssekvensen, som i den grad låner fra forgængeren. Se den nederst i artiklen!

Til tonerne af komponist Joachim Holbeks ikoniske og dystre kendingsmelodi, som agerer lydtæppe for de gamle sæsoners åbningssekvens, møder man i samme råt klippede stil de medvirkende i den nye sæson.

Her ses blandt andre nye ansigter i Riget-universet som Bodil Jørgensen, svenske Mikael Persbrandt, Lars Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas samt kendinge som Ghita Nørby, Søren Pilmark og Udo Kier.

Genskaber magien
Det er gået meget op og ned for Lars von Trier den seneste tid.

Hans nye sæson – der bærer titlen Riget Exodus – er blevet udtaget til de hæderkronede festivaler i Venedig og Toronto, men instruktøren har også afsløret, at han lider af den alvorlige sygdom Parkinsons.

For nylig gav vi seks stjerner til en nyrestaureret udgave af de to første sæsoner af Riget.

De kan lige nu ses på Viaplay og kommer ligesom tredje sæson senere på DR, hvor serien startede i 1994.

Flere af de medvirkende fra dengang optræder i den nye sæson, mens en del af dem – blandt andre Ernst-Hugo Järegård, Kirsten Rolffes og Baard Owe – er døde.

Det skal derfor blive spændende at se, om Lars von Trier næsten 30 år efter originalen kan genskabe magien i Riget Exodus, hvor det endegyldige slag mellem det gode og det onde skal udkæmpes.

Video: Åbningssekvensen i Riget Exodus

Relevante artikler

Serieanmeldelse
10. aug. 2022
Riget – sæson 1 & 2

Riget – sæson 1 & 2

Venedig 2022
26. juli 2022
Riget og Refn til Venedig

Riget og Refn til Venedig

Nyhed
23. feb. 2022
Stjerner flokkes om Riget

Stjerner flokkes om Riget

Nyhed
24. okt. 2021
Gud og Trier er i mørket

Nyt Ekko:  Gud og Trier er i mørket

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten