Nyhed
04. mar. 2017
Schwarzenegger stopper som Apprentice-vært
Arnold Schwarzenegger er færdig som chef i bestyrelseslokalet på Celebrity Apprentice. Foto | MGM Television

Schwarzenegger stopper som Apprentice-vært

The Governator vil ikke gentage sin værtsrolle i kommende sæsoner af Donald Trumps gamle reality-show.

Af Frida Marquard

Før Donald Trump blev Amerikas 45. præsident, var han manden, der hyrede og fyrede kendte mennesker i rollen som vært på reality-showet Celebrity Apprentice.

Arnold Schwarzenegger, der overtog Trumps værtsrolle i januar, har nu gjort det klart, at fremtidige sæsoner ikke vil være med ham som vært. Det skriver The Hollywood Reporter.

Schwarzenegger nævner problemer med showets ”bagage” som årsag til hans fratrædelse.

”Jeg har elsket hvert et sekund af min tid hos NBC og mit samarbejde med Mark Burnett (executive producer på Celebrity Apprentice, red.),” udtaler Schwarzenegger i en pressemeddelelse.

”Alle – fra stjernerne, til holdet bag kameraerne, til salgsafdelingen – har været en klar 10’er, og jeg vil med glæde arbejde sammen med dem alle igen – på et program, der ikke har den her slags bagage.”

Dyk i seertal
Donald Trump har allerede været ude og dementere Schwarzeggers udlægning af hans afsked med showet.

”Arnold Schwarzegger forlader ikke frivilligt The Apprentice,” skriver Trump på sin Twitter-profil. ”Han blev fyret, ikke af mig, men på grund af sine dårlige (patetiske) seertal. Trist slutning på et fremragende show.”

Reality-showet, der produceres af NBC, har været plaget af faldende seertal, lige siden Trump forlod chefstolen. Og forholdet mellem Schwarzenegger og Trump har været alt andet end gnidningsfrit.

Den 1. februar bad Trump således folk om at bede for programmets dalende seertal.

”Jeg vil gerne have, at I beder for Arnold og for hans seertal,” sagde Trump til National Prayer Breakfast.

Den tidligere guvernør og actionhelt var kvik til at svare igen med en Twitter-video samme dag, hvor han siger:

”Hvorfor skifter vi ikke job? Du tager over på tv, siden du er sådan en ekspert i seertal, og jeg overtager dit job i stedet. Så vil folk endelige kunne sove trygt igen.”

Relevante artikler

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere