Nyhed
18. dec. 2025
Ekko bringer de sidste julegaver ud

Cykelbenene bliver sat på prøve, når Ekkos egen chefredaktørnisse, Santa Claus Christensen, den 22. og 23. december kører rundt i hele Københavnsområdet med de sidste julegaver. 

Grafik | Filmmagasinet Ekko

Ekko bringer de sidste julegaver ud

Traditionen tro kører chefredaktørnissen Santa Claus rundt i hele Københavnsområdet til alle, der bestiller julegaveabonnement på Ekko inden 23. december klokken 12.

Af Frederik Hoff

Juleaften kan hurtigt gå i vasken, hvis den vigtigste gave mangler.

For filmelskere er der ingen mere oplagt gave end et abonnement på Filmmagasinet Ekko, og bor man i Københavnsområdet, kan vi faktisk garantere, at gaven når frem til juletræet i tide.

Hvis du bestiller julegaveabonnement senest 23. december klokken 12, vil du kunne høre lyde fra skorstenen, når Ekkos chefredaktørnisse Santa Claus Christensen dukker op med det første blad og den gratis ekstragave i løbet af den 22. og 23. december.

Bestil julegaveabonnement her!

Med et julegaveabonnement følger nemlig en ekstra gave til modtageren. Vælg mellem halv pris på tolv billetter til filmene i biografklubben Filmporten, en bog i Kosmos-serien, fem lejefilm hos Blockbuster eller en gratis billet til biografer over hele landet. Der er gode penge at spare!

Ekkos julegaveværksted ligger i hovedstaden, så leveringstilbuddet gælder for hele Storkøbenhavn, mens resten af landet stadig kan bestille gaveabonnement med PostNord, inden det lukker og slukker ved årets udgang.

Det nyeste nummer, Ekko #99, hylder postvæsenet med en top 10 over filmenes bedste postbude – ikke overraskende er det en julefilm, der topper listen. Sofie Gråbøl deler øretæver ud på forsiden og hylder vildskaben i kæmpehittet Den sidste viking, som hun spiller en helt særlig rolle i.

Bladet er også spækket med anmeldelser og artikler om tidens store film, så julens biografbesøg kan planlægges ned til mindste detalje. Nils Malmros ser tilbage på sit livsændrende møde med den franske nybølge igennem Richard Linklaters Godard-film Den nye bølge, som får premiere 22. januar.

Til april har Jim Jarmusch dansk premiere på Guldløvevinderen Father Mother Sister Brother, der ligesom julen består af en række mere eller mindre muntre familiesammenstød. I Ekko #99 løfter instruktøren sløret for sit syn på hjemlandet USA.

Vi anmelder også Hamnet, det rørende portræt af den unge Shakespeares familie, der lider et frygteligt tab. Filmen får sjældne seks stjerner og tegner til at blive en af de store film i 2026.

Skal familien i kirke juleaften, kan man starte med lige at tage nummerets quiz om hemmelige religiøse miljøer på film.

Bestil her!

Giv Ekko i julegave

Hurtigt og nemt kan du give et års abonnement i julegave.

Samtidig kan du vælge en ekstra gratis gave.

Bestil abonnement her!

Relevante artikler

Nyhed
10. okt. 2025
Sofie Gråbøl slår igen i nyt Ekko

Sofie Gråbøl slår igen i nyt Ekko

Oscar 2026
17. dec. 2025
Dansk Putin-film i hård Oscar-kamp

Dansk Putin-film i hård Oscar-kamp

Mr. Nobody mod Putin blev indstillet som Danmarks bud på en Oscar-nominering for bedste internationale film, men i stedet er den shortlistet til prisen for bedste dokumentar.

Nyhed
16. dec. 2025
Trump sagsøger BBC for dokumentar

Trump sagsøger BBC for dokumentar

Nyhed
15. dec. 2025
Disney indgår stor AI-aftale

Disney indgår stor AI-aftale

Gaucho Gaucho
Biografanmeldelse
18. dec. 2025

Gaucho Gaucho

All Her Fault
Serieanmeldelse
17. dec. 2025

All Her Fault

Avatar: Fire and Ash
Biografanmeldelse
16. dec. 2025

Avatar: Fire and Ash

Skolens tabte børn
Serieanmeldelse
16. dec. 2025

Skolens tabte børn

King
Serieanmeldelse
16. dec. 2025

King

Mest læste

William Friedkin er død
Nekrolog
08. aug. 2023

William Friedkin er død

Rob Reiner er død
Nekrolog
15. dec. 2025

Rob Reiner er død

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten