Sammy Davis Jr. spiller kærlighedsprædikanten Big Daddy i musicalen Sweet Charity (1969), hvor han præsenterer sin hippie-gospel i et ekstatisk dansenummer.
Foto | Universal PicturesSammy Davis Jr. runder 100 år
Den amerikanske entertainer, der brød racebarrierer og har forsødet vores verden med musik og humor, ville være fyldt 100 år i dag.
En dag på golfbanen blev Sammy Davis Jr. spurgt om sit handikap. Han forstod godt, at de mente hans gennemsnitlige antal slag per hul, men svarede: ”Mit handikap? Jovist, har jeg et handikap: Jeg er en enøjet, jødisk neger!”
Svaret blev derefter hans standardreplik og med til at cementere hans ry som en af sin generations mest skarpe og elskede komikere.
Træningen i at være vittig havde han fået fra barnsben, hvor han blev født i Harlem og fra fireårsalderen optrådte i vaudeville-sketcher med sin far. I 1950’erne blev han standup-komiker og begyndte samtidig at markere sig som sanger.
I 1959 blev han ven med Frank Sinatra, Dean Martin, Joey Bishop og Peter Lawford. Femkløveret blev kendt som The Rat Pack og optrådte sammen på landets største scener. Han blev også ven med Elvis, mens de begge optrådte i Las Vegas.
I dag husker vi især Sammy Davis Jr. for hittet The Candy Man. Sangen blev oprindeligt skrevet til Roald Dahl-filmatiseringen Willy Wonka & the Chocolate Factory (1971), hvor Aubrey Woods synger den til børnene i sin slikbutik.
Sammy Davis Jr. hadede sangen, men indspillede alligevel sin egen version året efter, hvor den til hans store overraskelse røg til top på salgslisterne og blev et af årets største singlehits. Uden at tænke over det havde han forvandlet teksten fra børnesang til en romantisk kærlighedserklæring.
Forklædt som prædikant
Showbiz-karrieren bød på mange triumfer.
Han fik sit eget tv-show og store roller på Broadway, i musicals som Mr. Wonderful og Golden Boy. Hans præstationer blev nomineret til en Tony, en Emmy og en Golden Globe.
Posthumt blev han hædret med en Grammy Lifetime Achievement Award.
På film fik Sammy Davis Jr. sin første hovedrolle allerede som syvårig i kortfilmkomedien Rufus Jones for President (1933), hvor han synger og danser og bliver valgt til USA’s præsident! Tre årtier senere fulgte roller i rat pack-filmene Ocean’s 11 (1960), hvor han synger titelsangen EEE-O-11, westernkomedien Sergeants 3 (1962) og Robin and the 7 Hoods (1964).
I væddeløbskomedien The Cannonball Run fra 1981 og efterfølgeren spiller han den talentløse svindler Morris Fenderbaum, der blandt andet forklæder sig som prædikant.
En del gæsteroller på tv blev det også til. I et hyppigt set klip fra 1960’ernes campede Batman-serie ser man de to DC-superhelte Batman og Robin ”klatre op” ad en tydeligvis vandret mur og i et vindue hilse på Sammy Davis Jr.
Overnattede i Det Hvide Hus
Skal man udpege et enkelt højdepunkt i Sammy Davis’ filmkarriere kunne det være hans lille, men uforglemmelige rolle over for Shirley MacLaine i musicalen Sweet Charity (1969).
Her spiller han kærlighedsprædikanten Big Daddy og præsenterer sin hippie-gospel i et ekstatisk sang og dansenummer: The Rhythm of Life. Opfindsomt koreograferet af Bob Fosse med tamburiner som glorier i en kulisse af psykedelisk bemalede biler.
Den hyperaktive Sammy Davis havde talrige hobbyer. Han fotograferede, samlede på skydevåben og var engageret i sociale og politiske aktiviteter.
Med sit eksempel var han med til at nedbryde grimme racebarrierer. Han blev i 1964 den første afroamerikaner, der kyssede en hvid kvinde på scenen, og i 1967 ditto på tv. I 1973 blev han den første afroamerikaner inviteret til at overnatte i Det Hvide Hus.
Det skete efter et livs sure erfaringer på området.
Den flade næse
Handikap-replikken på golfbanen var ikke tomt pjat.
Han havde mistet sit ene øje i en bilulykke som 29-årig og følte sig grundet racismen så beslægtet med det jødiske folks skæbne, at han i 1960 konverterede til judaisme.
Samme år ægtede han en hvid kvinde, den svenske skuespiller May Britt, og blev af den grund udsat for yderligere racisme.
Hans sjove, flade næse tjente ham sammen med underbiddet og det skælmske glasøje-blik godt som komiker. Men næsen blev deform grundet overgreb fra hvide soldaterkammerater, der under militærtjenesten yndede at tæve ham og gang på gang knækkede næsebenet.
Judaismen var dog en fase. I starten af 1970’erne, da satanisme blev hip som modkultur, indspillede han Poor Devil med Christopher Lee som Lucifer og blev bag kameraet æres-warlock i Anton LaVeys satankirke.
Kunstens candyman
Sundhedsnarkoman var han ikke.
Han eksperimenterede med hårde stoffer, drak for meget alkohol og røg som en skorsten. I 1989 fik han strubekræft, hvilket førte til hans død som 64-årig, den 16. maj 1990.
Sammy Davis Jr. blev født den 8. december 1925 og ville i dag være blevet 100 år.
Hans liv fik en ende, men hvad end han havde af handikap, blev det overgået af hans evne til at være en kunstens candyman, og som formidler af livets rytmik forsøde vores verden med musik og humor.
- Tags:
- sammy davis jr.