Små film er større kunst end de storladne

Inden verdenspremieren på Joshua og Benny Safdies Good Time, der blev vist for pressen i Cannes i dag, skrev vi i vores portræt af broderparret, at de er indiefilmens nye stjerneskud.

Efter filmen hersker der nu ingen tvivl.

Ligesom deres andre film foregår Good Time blandt kriminelle eksistenser i New York, men denne gang har brødrene den britiske Hollywood-stjerne Robert Pattinson i hovedrollen.

”Good Time er den første film på årets Cannes-festival, hvor man virkelig føler sig løftet af noget vitalt levende, noget nyt,” siger Ekkos chefredaktør Claus Christensen, der har placeret sin Guldpalme på filmen i stjernebarometeret, hvor den har lagt sig forrest med et snit på 3,3. ”Den er hæsblæsende, hjertegribende og poetisk.”

Kort efter visningen holdt Safdie-brødrene og holdet bag filmen traditionen tro pressemøde, hvor de svarede på spørgsmål fra de begejstrede journalister.

Første spørgsmål kom dog fra moderatoren og lød, hvorfor de havde kaldt den barske historie for Good Time, når nu dens kriminelle personer går gennem et sandt mareridt.

”Good Time var bare arbejdstitlen, da vi startede, men vi kunne ikke finde en bedre titel,” indrømmede den ældste af brødrene, 33-årige Joshua Safdie, med et grin og fortsatte:

”Alle vores film vokser ud af karaktererne, men Rob (Pattinson, red.) kunne ikke trække på sit eget liv i den her karakter, som det ellers har været i vores tidligere film. Derfor skabte vi baggrundshistorier for alle karaktererne, og det sivede på en måde ind i filmen.”

Spøgelse i flokken
Det kommer helt sikkert til at ændre sig, men lige nu kender de færreste Safdie-brødrene og deres film om samfundets ødelagte eksistenser i New York.

Britiske Robert Pattinson er til gengæld verdenskendt for sin rolle som vampyr i den populære Twilight-filmserie og virker derfor måske ikke som det mest oplagte valg til rollen som amerikansk småkriminel.

Men han brænder igennem i en stærk præstation som den amoralske Connie Nikas, der tvinges til at tænke på andre end sig selv, da et bankrøveri med broren går galt.

”Jeg så et billede fra Heaven Knows What (brødrenes seneste film, red.), eller også var det plakaten, men jeg vidste bare, at jeg ville arbejde med dem. Senere så jeg traileren og var ikke i tvivl,” sagde Robert Pattinson til pressen.

”Du burde pointere, at du faktisk også har set hele filmen,” brød Joshua Safdie ind med et glimt i øjet til stor latter i salen. Da den stoppede, fortalte Pattinson:

”Good Time blev filmet i guerilla-stil, og jeg var bange for paparazzier, så jeg prøvede at forsvinde og være et spøgelse i flokken. Og det virkede, for ikke én genkendte mig i myldretiden midt i New York.”

Må man bande her?
Safdie-brødrene har sammen instrueret filmen, men manuskriptet er kun Joshua krediteret for sammen med brødrenes faste samarbejdspartner Ronald Bronstein, der også var til stede på pressekonferencen.

Til gengæld leverer Benny i filmen en imponerende præstation som Connies autistiske bror Nick, der ryger i fængsel og må prøve at navigere i livet derinde.

”I 2010 arbejdede jeg på en lignende karakter, men i løbet af årene fik jeg flere muskler, så jeg tilføjede noget fysisk til rollen, der gjorde ham lidt mere uhyggelig og i stand til at skade folk,” fortalte Benny Safdie.

”Hvis jeg selv følte noget, måtte jeg blokere for det, fordi Nick ikke ville føle sådan. Rob og jeg havde også en lang mailkorrespondance om vores karakterer, der lagde grobund for historien og samspillet mellem os.”

Med på pressemødet var også Buddy Duress, der også medvirker i brødrenes Heaven Knows What. Han er ikke uddannet skuespiller og har en lidt anden tilgang til faget.

”Min karakter i filmen er bare kriminel. Han er – må man bande det her sted? – skide ligeglad. Han lever i øjeblikket, og jeg lever også på den måde. Jeg er tidligere kriminel, så jeg prøver at bruge de dårlige ting, jeg har gjort før i tiden, i mit skuespil,” sagde Duress med tyk newyorker-accent.

Iggy Pop skrev nummer
Ikke mindst musikken er opsigtsvækkende i Good Time. Den er skabt af den elektroniske musiker Oneohtrix Point Never, som bærer det borgerlige navn Daniel Lopatin.

”Vi blev introduceret til Oneohtrix for mange år siden, og det er musik til film, der ikke eksisterer. Vi fandt hurtigt sammen på et musikalsk niveau og udviklede underlægningsmusikken sammen. Jeg ville opgive alt for at være musiker, men jeg kan ikke finde ud af det, så det var rart at kommunikere med én, der har forstand på det,” sagde Joshua Safdie, før hans bror tog over.

”I vores film er musikken noget, der ikke bare ligger oven på billederne. Iggy Pop skrev sin sang til filmen efter at have set den og forholdt sig til de her to hovedpersoner,” sagde Benny Safdie og overlod igen ordet til sin bror, som lavede en reference til den afdøde filmkritiker Manny Farbers begreb ”termite art”.

Det handler om, at de små film, som er beskedne i deres udtryk, er større kunst end de storladne og prætentiøse film.

”Vi laver termite art, som kryber sig ind under huden, og det er Iggy Pop kongen af,” sagde Joshua Safdie.