Cannes 2017
21. maj 2017
Ros til Ruben Östlund og Claes Bang
Ruben Östlund synes i The Square inspireret af landsmanden Roy Andersson i de komiske tableauer, der foregår på museet X-Royal, der tidligere var kongeslottet. Foto | Plattform Produktion

Ros til Ruben Östlund og Claes Bang

Der er enighed blandt førende kritikere i Cannes om, at The Square er underholdende og voldsomt ambitiøs, men også vil lidt for meget.

Af Nicki Bruun

Det var i forgårs, at Ruben Östlunds The Square med Claes Bang i den altdominerende hovedrolle som museumslederen Christian fik verdenspremiere i Cannes.

Ekkos chefredaktør er langt fra den eneste, som har nydt turen ind i Östlunds mere skæve end firkantede samfundssatire.

Filmen ligger i skrivende stund øverst på Ekkos stjernebarometer, hvor et panel af internationale kritikere bedømmer samtlige film i Cannes-festivalens hovedkonkurrence.

En af panelets kritikere er Ekkos faste anmelder Lee Marshall, som på stjernebarometeret giver The Square tre ud af fire stjerner. Men han har også anmeldt filmen for sin anden arbejdsgiver, filmmagasinet Screen Daily, og her skriver Marshall, at filmen er Ruben Östlunds mest ambitiøse til dato.

”Det er et spraglet, originalt satirisk drama, som har øjeblikke af både sort og let humor,” skriver Lee Marshall i sin anmeldelse.

Netop det spraglede er også filmens problem ifølge Marshall, da The Square ikke har den samme fokuserede skarphed som Östlunds Force Majeure. Til gengæld har anmelderen ros til Claes Bang i hovedrollen som museumslederen Christian, der bliver spillet med ”stor energi og finesse”.

Hitchcock møder Bergman
Også The Hollywood Reporters anmelder, Todd McCarthy, bemærker, at The Square er næsten svimlende ambitiøs.

”Östlund er som en virtuos kok, der afprøver mere og mere vilde kombinationer af krydderier og ingredienser. Ofte er resultatet fremragende, engang imellem for meget,” skriver den amerikanske anmelder.

Hos det andet førende amerikanske brancheblad Variety, starter Owen Gleiberman sin anmeldelse af The Square med at kalde Östlund for en Hitchcock med et skud Bergman fra midten af sin karriere.

”Östlund skaber suspense på den gammeldags måde ved at orkestrere scener, der får publikum til at tænke: ’Hvad i alverden sker der næste gang,’” skriver Gleiberman.

Han mener dog ligesom sin amerikanske kollega, at The Square vil lidt for meget, og derfor ikke er lige så effektiv som Force Majeure. Til gengæld sætter de også begge positive ord på Claes Bangs præstation, og Gleiberman slutter sin anmeldelse således:

”Östlund skal lade sit instinkt for suspense guide en hel film, ligesom han gør i enkelte scener. Når han gør det, vil det blive fantastisk, for han har det vigtigste, når man laver film: en stemme.”

Nicki Bruun

Ekkos udsendte journalist i Cannes dækker dagligt festivalen.

Laver primært interviews og opstøver store og små nyheder.

Cannes-festivalen blev holdt første gang i 1946 og regnes for verdens mest prestigefyldte festival.

Årets festival er den 70. af slagsen.

Den løber i år fra 17. til 28. maj 2017.

Klip: The Square

Relevante artikler

Cannes 2017
21. maj 2017
En tur i Rubens spiral

Dag 3: En tur i Rubens spiral

Cannes 2017
20. maj 2017
”Alle film burde have aber”

”Alle film burde have aber”

Biografanmeldelse
26. nov. 2014
Force Majeure

Force Majeure

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten