Nyhed
11. sep. 2018
Ronan Farrow fælder endnu en kæmpe
I en alder af 30 år har Ronan Farrow allerede været med til at stoppe karrieren for flere store skikkelser ved at bringe anklager om overgreb af dem frem i lyset. Foto | uoplyst

Ronan Farrow fælder endnu en kæmpe

Woody Allen og Mia Farrows søn var med til at vælte Harvey Weinstein, og nu har journalisten bragt den magtfulde mediechef Les Moonves til fald.

Af Nicki Bruun

New York Times var først ude med historien om anklagerne mod Harvey Weinstein, men det var ikke mindst Ronan Farrows artikel i magasinet The New Yorker, der fældede producenten.

Farrow, som er søn af Woody Allen og Mia Farrow, har siden brugt mange af sine journalistiske kræfter på at optrevle sager om overgreb og sexchikane i mediebranchen.

Denne sommer skrev han en historie, hvor seks kvinder anklagede CBS-direktøren Les Moonves for overgreb. Det satte gang i en undersøgelse, men nu har Moonves selv valgt at gå af efter nye beskyldninger.

The New Yorker udgav i søndags endnu en artikel af Ronan Farrow, hvor seks nye kvinder anklager 68-årige Les Moonves for overgreb, der skal have fundet sted mellem 80’erne og start-00’erne.

Her fortæller kvinderne, at de har været udsat for forskellige former for overgreb af Moonves.

Phyllis Golden-Gottlieb og Jessica Pallingston, der begge arbejdede med Les Moonves i hver sin funktion, hævder, at han i henholdsvis 80’erne og 90’erne har tvunget dem til at udføre oralsex på ham.

Penge til #MeToo
Les Moonves har haft forskellige topposter hos CBS siden 1995. Under hans ledelse har tv-stationen haft enorm succes, men ifølge de mange beskyldninger har Moonves også skabt en kultur, hvor sexchikane har været normen.

Moonves afviser alle beskyldningerne og siger selv, at han har haft seksuelt samkvem med tre af kvinderne, men at det var med deres samtykke.

”I mine 40 års arbejde har jeg aldrig tidligere hørt disse foruroligende anklager. Jeg kan kun formode, at de kommer frem nu for første gang, årtier senere, som del af en indsats for at ødelægge mit navn, ry og min karriere,” sagde Les Moonves, da de første beskyldninger ramte i sommer.

På det tidspunkt havde han stadig en vis opbakning hos CBS, der angivelig var i gang med at aftale en fratrædelsesordning, hvor han ville blive godt betalt for at opgive sin stilling.

Ifølge The New Yorker har CBS dog nu meddelt, at Moonves ikke bliver økonomisk kompenseret for sin fratrædelse så længe, efterforskningen af anklagerne stadig er i gang.

CBS donerer i stedet, hvad der svarer til 129 millioner danske kroner til organisationer, som støtter #MeToo-bevægelsen og ligestilling for kvinder på arbejdspladsen. De penge bliver trukket fra det beløb, som Moonves senere kan have krav på.

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2018
CBS-direktør anklaget for sexchikane

CBS-direktør anklaget for sexchikane

Nyhed
24. maj 2018
Mia Farrows søn anklager hende for overgreb

Mia Farrows søn anklager hende for overgreb

Portræt
16. okt. 2017
Til kamp mod seksuelle overgreb

Til kamp mod seksuelle overgreb

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere