Nyhed
16. aug. 2017
Roman Polanski igen under anklage
Roman Polanski har det meste af sit liv stået bag kameraet, men i de senere år har han også selv tilbragt en del tid i blitzlysets skær. Foto | uoplyst

Roman Polanski igen under anklage

Instruktøren er igen kommet i mediernes søgelys, da endnu en kvinde står frem og anklager ham for seksuelt overgreb.

Af Patricia Smollerup

Ved en pressekonference tirsdag i Los Angeles stod en kvinde, som går under navnet Robin M., frem og udtalte, at Roman Polanski havde forgrebet sig på hende.

Det skriver en lang række internationale medier.

Ugerningen skulle angiveligt være sket i 1973, da kvinden blot var seksten år gammel og dermed mindreårig. Hverken Robin M. eller hendes advokat Gloria Allred ønskede efter pressemødet at tage imod spørgsmål eller give yderligere detaljer.

Hermed bliver Robin M. den tredje kvinde i rækken, som peger på Polanski i forbindelse med anklager om seksuelle overgreb.

I 2010 var det kvinden Charlotte Lewis, som stod frem og fortalte, at hun var blevet seksuelt misbrugt af Polanski, da hun arbejdede med ham på Pirates i 1983. Polanski blev imidlertid ikke tiltalt.

Nej til udlevering
Den første og mest omfattende sag er voldtægtsanklagen mod Roman Polanski, hvor instruktøren i 1977 havde sex med den dengang trettenårige Samantha Geimer.

Den sag er endnu ikke afsluttet, da Polanski efter at have tilstået samleje i 1978 flygtede ud af USA, hvorefter en del kontrovers om udlevering begyndte.

I 2015 mødte Roman Polanski op i en polsk retssal for at vidne i sagen. Samme år blev der udstødt dom om, at de polske myndigheder ikke vil udlevere instruktøren til USA, da det efter deres opfattelse vil være en krænkelse af menneskerettighederne.

Geimer, der i dag er 54 år, har for nylig udtrykt ønske om, at sagen mod Polanski bliver lukket.

Det er i den forbindelse, at Robin M. melder sig på banen.

Ifølge Deadline Hollywood har hendes advokat Gloria Allred udtalt, at Robin M. vil vidne om overgrebet på hende, hvis Polanski i forbindelse med Geimer-sagen igen kommer for retten.

Relevante artikler

Top 5
05. maj 2014
Fem bizarre facts om Roman Polanski

Fem bizarre facts om Roman Polanski

Nyhed
28. juli 2013
Polanskis offer skriver bog

Polanskis offer skriver bog

Nekrolog
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Return to Silent Hill
Biografanmeldelse
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Biografanmeldelse
26. mar. 2026

Doktor Glas

Mest læste

Robert Redford er død
Nekrolog
16. sep. 2025

Robert Redford er død

Tim Burtons film
Top 10
10. mar. 2015

Top 10: Tim Burtons film