Nyhed
10. sep. 2012
Rekordåbning til Bier-film
Pierce Brosnan og Trine Dyrholm i Den skaldede frisør Foto | Doane Gregory

Rekordåbning til Bier-film

Den skaldede frisør har solgt over 100.000 billetter i åbningsweekenden. Det er Susanne Biers bedste åbning nogensinde. 

Af Jacob Ludvigsen

Trine Dyrholm og Pierce Brosnans amourøse møde under en sommervarm, syditaliensk sol er noget, der har fået danskerne til at stimle sammen om landets biografer de seneste dage.

Susanne Biers romantiske komedie Den skaldede frisør har solgt 100.680 billetter siden premieren i torsdags, inklusive de forpremierer, der gik forud. Bier er altid garant for et flot billetsalg, men hendes nye film slår alle instruktørens hidtidige åbningsweekender.

Uden forpremiererne lander billetsalget på 84.427 billetter, og det er dobbelt så meget som instruktørens Oscar-vinder Hævnen. Det slår også hendes gennembrud, kæmpehittet Den eneste ene (som dog åbnede i færre kopier og kun havde en tredages åbningsweekend), der endte med at sælge 848.000 billetter. 

Kæmpede med landskamp
Så meget kommer Den skaldede frisør næppe op på, men med Biografklub Danmark i ryggen er fundamentet lagt for, at filmen bliver en af årets helt store sællerter.

Åbningsweekenden topper succesfilm som En kongelig affære, Dirch og Kongekabale, om end åbningsweekenden i sig selv – uden forpremiererne –ikke kan hamle op med Anden Verdenskrig-dramaet Hvidstengruppen.

Filmen har i sine første dage i biografen skullet hamle op med både en landskamp og populære primetime-programmer som Vild med dans og Husk lige tandbørsten, hvilket gør tallene desto mere imponerende.

”At Den skaldede frisør åbner dobbelt så godt som Hævnen, er virkelig et tegn på, at filmen rammer en nerve hos biografpublikummet, og denne åbningsweekend tegner helt exceptionelt godt for filmens videre liv i biograferne,” udtaler direktør i Nordisk Film Biografdistribution Jan Lehmann i en pressemeddelelse.

Får dialogperler til at skinne
Den skaldede frisør fik i sidste uge verdenspremiere på Venedig-festivalen, og lige nu deltager den på den prestigefyldte Toronto Film Festival.

Herhjemme har filmen fået pæne anmeldelser, blandt andet fire stjerner i Ekko:

“Helheden har til overmål den internationale finish, man forventer af Bier – tilsat den pointeringssans, der ikke kan købes for penge. Hun kan få Anders Thomas Jensens dialogperler til at skinne,” skriver Morten Piil.

Den skaldede frisør er også på shortlisten over de film, som dyster om at blive Danmarks indstilling til årets Oscar for bedste ikke-engelsksprogede film. Her konkurrerer den mod Bille Augusts Marie Krøyer og Nikolaj Arcels En kongelig affære.

Relevante artikler

Nyhed
01. sep. 2012
Trine Dyrholm pryder nyt Ekko

Trine Dyrholm pryder nyt Ekko

Nyhed
02. juli 2012
Bier vender tilbage til komedien

Bier vender tilbage til komedien

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere