Nyhed
28. apr. 2014
Refn skal uddele Guldpalmen
Nicolas Winding Refn sammen med skuespilleren Ryan Gosling under optagelserne til Drive, som danskeren i 2011 blev hædret for som bedste instruktør på Cannes-festivalen. Foto | Richard Foreman Jr.

Refn skal uddele Guldpalmen

For bare anden gang er en dansk instruktør inviteret til at være med i Cannes-festivalens hovedjury. Nicolas Winding Refn skal sammen med stjerner som Sofia Coppola og Willem Dafoe udpege årets vinder.

Af Daniel Pilgaard

Ingen danske film blev i år udtaget til at komme i betragtning til Guldpalmen, som uddeles på Cannes-festivalen lørdag 24. maj.

Men Danmark kommer alligevel til at sætte et fingeraftryk på hovedkonkurrencen. Nicolas Winding Refn er inviteret til at være med i juryen, som festivalen netop har løftet sløret for.

Her kommer den 43-årige danske instruktør i stærkt selskab sammen med juryens to amerikanere, instruktør Sofia Coppola og skuespiller Willem Dafoe, og den mexicanske charmør Gael García Bernal.

Refn skal også votere med den kinesiske instruktør Jia Zhangke, der under sidste års festival blev hædret med prisen ”bedste manuskript” for Tian Zhu Ding.

Flere kvinder end mænd
Mændene vil i år være i undertal, da juryen foruden Sofia Coppola tæller de tre skuespillerinder: franske Carole Bouquet, iranske Leila Hatami og Jeon Do-yeon fra Sydkorea. 

For bordenden sidder juryens præsident og sidste kvinde, New Zealandske Jane Campion. I 1993 måtte hun dele Guldpalmen for The Piano sammen med den kinesiske Farvel min konkubine

Der er atten film i spil til festivalens prestigefyldte hovedpris. Men juryen skal også uddele sølv- og bronzepriserne, Grand Prix og Prix de Jury, bedste mandlige og kvindelige skuespiller og bedste manuskript og instruktør. 

Nicolas Winding Refn blev i 2011 selv belønnet med sidstnævnte for Drive. Det er bare anden gang, at en dansker er udvalgt til den prestigefyldte hovedjury. Den første var instruktør Bille August i 2002.

Cannes offentliggjorde i forrige uge programmet for festivalen, der løber af stablen fra 14. til 25. maj.

Relevante artikler

Nyhed
22. apr. 2014
Derfor kommer Nymphomaniac ikke til Cannes

Derfor kommer Nymphomaniac ikke til Cannes

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere