Nyhed
29. sep. 2008
Rashomon rykker vestpå

Rashomon rykker vestpå

Japansk klassiker genskabes som nutidigt amerikansk retssalsdrama.

Af Julie Bloch Pedersen

Akira Kurosawas berømte klassiker Rashomon fra 1950 genindspilles af amerikanske Harbor Light Entertainment i samarbejde med det japanske filmselskab Lotus, skriver branchebladet Variety.

Historie om sandheden
Originalen, som har Japans mest kendte skuespiller Toshiro Mifune i hovedrollen, udspiller sig i 1200-tallets Japan og undersøger sandhedens natur i en historie om mordet på en mand og voldtægten af hans kone. 

Episoden genfortælles i den efterfølgende retssag af fire forskellige involverede, og da hver person opfatter sagen forskelligt, er spørgsmålet, hvor sandheden gemmer sig blandt de mange fortællinger - og om der overhovedet findes en absolut sandhed.

Newman som Rashomon
Sidney Lumet lavede i 1960 en tv-version af Rashomon. I 1964 kom The Outrage, som er en fortolkning af den oprindelige historie i Mexico og med nyligt afdøde Paul Newman i hovedrollen.

Den nye version rykkes til nutidens Amerika, hvor historien igen oprulles. Instruktør og skuespillere er endnu ikke annonceret.

Kurosawas 100-årsdag
Filmen har efter planen premiere i 2010 og vil dermed være en del af fejringen af 100-året for Kurosawa (1910-1998), der regnes for en af de allerstørste filminstruktører gennem tiderne.

I anledning af 100-året laves også en animationsfilm, som er baseret på Kurosawas manuskript The Masque of Black Death fra 1977. Filmen fortæller historien om en epidemi, der dræber størstedelen af Ruslands befolkning i starten af det 20. århundrede.

Nekrolog
20. mar. 2026
Ikonisk actionhelt er død

Ikonisk actionhelt er død

Jo Nesbøs Harry Hole
Serieanmeldelse
02. apr. 2026

Jo Nesbøs Harry Hole

Return to Silent Hill
Biografanmeldelse
02. apr. 2026

Return to Silent Hill

Doktor Glas
Biografanmeldelse
26. mar. 2026

Doktor Glas

Mest læste