”Psykologi interesserer mig ikke”

Paul Verhoeven er en populær herre i Cannes, og de klapsalver, han fik ved dagens pressemøde om Elle, kan tages for pålydende.

Lige forinden var filmens hovedrolle, Cannes-darlingen Isabelle Huppert, ellers blevet præsenteret, men det var altså instruktør Verhoeven, der løb med det helt store bifald.

Den 77-årige hollandske instruktør er nok bedst kendt for sine amerikanske film som Basic Instinct, der var i hovedkonkurrencen i Cannes i 1992, RoboCop og Starship Troopers.

Men med Elle har han lavet sin første franske film, der handler om den midaldrende, succesrige Michéle (Huppert), som bliver voldtaget i sit hjem. Hun går dog ikke til politiet, men starter i stedet sin egen efterforskning og ender med at indlede et seksuelt forhold til voldtægtsmanden.

På en blanding af engelsk og fransk fortalte Paul Verhoeven, at han ikke tror på psykologisk udvikling på film.

”Det amerikanske credo tror jeg ikke på. Jeg mener, at alle mennesker er de samme hele livet, men man prøver at gemme sine dårlige sider,” sagde instruktøren, der tidligere på dagen var endnu skarpere på Cannes-tv:

”Jeg tror ikke på psykologi. Folk kan finde på hvad som helst.”

Bange for frie kvinder
Elle er en fransk film, men det er amerikaneren David Birke, som har skrevet manuskriptet. Sammen med forfatteren af bogforlægget, franske Philippe Dijan, var han også til stede ved pressekonferencen.

Mens Birke forholdt sig stille det meste af tiden, var Dijan ikke bange for at byde ind med egne betragtninger om den kontroversielle handling, hvor Isabelle Huppert forvandler overgrebet til en sadomasochistisk leg med sin gerningsmand.

”Jeg er hverken psykolog eller psykiater, så jeg er ikke interesseret i at give forklaringer. Der er ingen udvikling, ingen psykologi, bare livet,” sagde forfatteren og fortsatte:

”I bogen siger hun, at hun har oplevet ti gange værre med mænd, som hun selv har valgt. Hun bliver ikke forelsket i voldtægtsmanden, men prøver bare at finde sin egen frihed. Folk kan ikke lide, når kvinder er frie, men hun følger ikke samfundets regler.”

Også Isabelle Huppert bød ind med sit syn på filmens titelkarakter.

”Det er ikke en realistisk historie om at acceptere sin voldtægtsmand, men mere en fantasi om tanker, man kan gemme på. Filmen handler om én kvinde og er ikke universel,” sagde Huppert.

Kedelige superhelte
På pressekonferencen blev Paul Verhoeven spurgt, hvorfor han ikke har lavet film i USA siden Hollow Man fra 2000. Til det gav instruktøren et klart svar.

”Hvis der kommer et godt manuskript, vil jeg gerne det, men jeg ser dem ikke. Det kommer kun historier, jeg allerede har lavet, som ikke ikke interesserer mig længere. Jeg kan ikke finde spændende amerikanske manuskripter,” sagde han og fyrede senere i pressekonferencen en bredside af sted mod amerikanske superheltefilm.

”Alle de superhelte har gjort, at vi har mistet kontakten med normale mennesker. Men vi mennesker er mere interessante end superheltene.”

Til gengæld kan Verhoeven godt lide at bevæge sig i grænselandet mellem europæisk kunstfilm og amerikanske genrefilm.

”Elle er et portræt af en kvinde, men også en thriller fyldt med spænding, fordi vi aldrig forstår hende helt. Mystikken er europæisk, mens spændingen er mere amerikansk.”