Nyhed
04. feb. 2011
Producer vil redigere i Oscar-favorit

Producer vil redigere i Oscar-favorit

Harvey Weinstein vil klippe Kongens store tale om, så den kan ses af et bredere publikum.
Af Mika Ito Bruun

Knap var de tolv Oscar-nomineringer i hus, før producer Harvey Weinstein meldte ud, at Kongens store tale efter hans mening burde klippes om.

Årsagen skal findes i de aldersbegrænsninger, der i USA er sat på filmen. Som det forholder sig nu, skal man være atten år eller derover for at se Kongens store tale.

De særlige restriktioner bunder i filmens sprogbrug. Colin Firth skal i rollen som den stammende Kong Georg VI bande som en del af sine tale-øvelser.

Producerstrid

En anden af filmens producere, Geoffrey Rush, der spiller kongens tale-pædagog i filmen, er ikke enig med Weinstein.

”Hvis man klipper i den, vil man klippe spændingspunkter ud af filmen,” melder Rush til The Hollywood Reporter.

”Det er en skam, når man tænker på, at det hele er en del af det terapeutiske spil,” fortsætter han.

Britisk forbillede
Weinstein henleder opmærksomheden på Storbritannien, hvor filmen er blevet tilladt for en aldersgrænse på tolv år.

”De britiske tal er enorme, fordi ratingen lader familier se filmen sammen,” udtaler Weinstein til Los Angeles Times.

Med produktionsomkostninger på omkring 12,3 millioner dollars og en foreløbig indtjening på 60 millioner dollars, er filmen allerede en god forretning.

Fra smal til bred
Men det er ekstremt sjældent, at man går ind og omredigerer en færdig film. Weinstein fortæller, at det er en del af en ny marketingsstrategi.

Den smalle lavbudgetsfilm skal være mainstream. Og en ny reklamekampagne sætter fokus på temaet omkring venskabet mellem kongen og tale-pædagogen.

”Før satsede vi mest på kritikernes udsagn, nu prøver vi at slå igennem på, at denne klassiske film er lige så god som alle andre,” siger Harvey Weinstein.

Relevante artikler

Nyhed
29. juli 2026
En sommer fyldt med AI

Overblik: En sommer fyldt med AI

Debatten om kunstig intelligens fra kontroversielle filmaftaler til strømslugende datacentre har pulseret over sommeren, og ét spørgsmål splitter giganterne, som sidder på teknologien.

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

En sommer fyldt med AI
Nyhed
29. juli 2026

Overblik: En sommer fyldt med AI

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro