Prima Ballerina lever endnu

Det er femten måneder siden, at sagen om den forliste filmproduktion Prima Ballerina første gang blev omtalt i Filmmagasinet Ekko. Nu lader det endelig til, at den komplicerede historie er ved at være slut.

Produktionsselskabet Metropolitan Film Corp er gået konkurs, producenten og instruktøren Valerie Edwina Saunders er idømt konkurskarantæne for uansvarlig virksomhedsførelse. Langt de fleste af de mange medlemmer af Film- og tv-arbejderforeningen FAF har fået udbetalt lønkompensation fra Lønmodtagernes Garantifond.

”30 medlemmer har fået udbetalt samlet 4,4 millioner,” siger sekretariatschef for FAF, René Høyer Jørgensen.

”Så er der nogle få danske filmarbejdere, som stadig har uafsluttede sager hos Lønmodtagernes Garantifond og knap ti udenlandske filmarbejdere, som vi har valgt at hjælpe.”

I en større artikel i Ekko #96 fortæller vi den bizarre historie om Valerie Edwina Saunders karriere i den danske filmbranche. I de sidste 25 år har hun haft flere samarbejder med filmfolk og store kulturinstitutioner om ambitiøse projekter under tilsyneladende falske forudsætninger.

Men med en konkurskarantæne på tre år, hvor hun ikke må drive virksomhed, synes drømmeprojektet Prima Ballerina at være dødt.

Og dog.

Kurator for konkursboet Teis Gulitz-Wormslev vurderer ifølge et informationsbrev udsendt til kreditorer tilbage i september, at Valerie Edwina Saunders og hendes selskab ejer manuskriptet.

Men det fremgår også, at kurator ikke er i besiddelse af manuskriptet. Og da der ikke er nogen midler tilbage i boet, er kreditorerne nødt til at stille sikkerhed, hvis kurator skal forfølge kravet.

Ifølge Ekkos kilder har ingen kreditorer hidtil villet stille denne sikkerhed. Så med mindre manuskriptet udleveres til kreditorerne, kan Prima Ballerina altså stadig blive lavet af en anden producent og i princippet også med Valerie Edwina Saunders som instruktør.

Slipper for krav
Ekko har spurgt René Høyer Jørgensen, hvorfor FAF ikke har villet stille sikkerhed, så kurator kan forfølge kravet om manuskriptet til Prima Ballerina.

”FAF’s prioritet er at sikre lønudbetaling til vores medlemmer, og det er lykkedes os at få dækket de fleste af de krav. Vi så gerne, at sagen blev forfulgt mere, men det påhviler ikke os, og vi kan ikke bruge medlemskroner i det omfang, som der er behov for.”

– Hvor dyrt ville det da blive?

”Jeg ved det ikke, men det kunne hurtigt blive 50.000-100.000 kroner eller mere. Det ligger uden for FAF’s muligheder.”

I kreditorinformationen vurderer kurator også, at der er grundlag for at rejse personlige krav mod Valerie Edwina Saunders om 650.000 kroner, fordi hun har brugt sit selskabs midler til at betale for en dyr hotellejlighed til sig selv.

Men det krav kan heller ikke forfølges, med mindre en eller flere kreditorer stiller sikkerhed.

Til MediaWatch siger den statsautoriserede revisor Lars Kiertzner, at Saunders nok vil slippe for personlige krav. Det gælder også, hvis kurator i sin afsluttende redegørelse skulle vurdere, at der er grundlag for politimæssig efterforskning.

”Jeg føler mig ret sikker på, at selv om der kommer en afsluttende kommentar om, at der er basis for politimæssig efterforskning omkring strafferetlige forhold, så er det formentlig en sag, som politiet ikke vil mene, at det er relevant at bruge ressourcer på i forhold til udbyttet,” siger han.

Ugler i mosen
René Høyer Jørgensen mener dog, at det bliver svært for Valerie Edwina Saunders at genoptage projektet med Prima Ballerina.

”De næste tre år kan hun ikke stifte et selskab at producere filmen med. Men hvis hun alligevel forsøger igen, håber jeg, at hun nu er klar over, at man er nødt til at sikre pengene til projektet, inden man går i gang. Vores medlemmer kommer i hvert fald ikke til at arbejde gratis.”

Hele sagen startede, da en gruppe af FAF’s medlemmer i sensommeren 2023 stoppede med at modtage løn for arbejdet på Prima Ballerina og råbte vagt i gevær. Efter kun fem fuldendte optagedage blev produktionen sat på pause, og FAF konkursbegærede Saunders’ selskab.

Siden har det vist sig, at den store filmproduktion med et hold på cirka 50 mennesker var finansieret af en enkeltperson, der kun har investeret en brøkdel af, hvad der var behov for.

– FAF reagerede ret hurtigt. Mange produktioner oplever jo problemer med cash-flow, så hvordan vidste I, at der var ugler i mosen?

”De færreste selskaber går i gang med tre ugers optagelser, hvor de så kun gennemfører fem af dagene. Det er jo meget dyrt. Og samtidig kunne vores medlemmer ikke komme ind på locations, fordi stederne ikke var blevet betalt. Det pegede i retning af problemer.

Sagen har styrket FAF
Sagen endte med at trække ud, og der gik over et halvt år, før medlemmerne blev betalt gennem Lønmodtagernes garantifond.

Ekko var til stede ved de mange uforudsigelige retsmøder i Sø- og Handelsretten. Her mødte vi Saunders, der på trods af flere konkurser holdt fast i, at filmen er en realitet.

Sidst Ekko fik kontakt til hende i forbindelse med indstillingen til konkurskarantæne, skrev hun i en sms, at ”jeg har en kunstnerisk vision, som jeg kan og skal udføre”.

Men FAF’s del af sagen lader til at være afsluttet.

”Vi er glade for, at vores store arbejde er endt succesfuldt. Det er vigtigt i en branche som vores at sige det højt, når der er problemer. Uden medlemmerne var det aldrig lykkedes. Det har styrket selvbevidstheden i FAF. For det viser, at når vi holder sammen, kan vi løse selv så komplicerede opgaver som den her.”