Nyhed
06. aug. 2025
Øget pres på Mubi for bånd til israelsk militær

I Waltz with Bashir forsøger Ari Folman at genskabe sine fortrængte erindringer som israelsk soldat i invasionen af Libanon i 1982, hvor massakren på palæstinensiske civile i to flygtningelejre fandt sted. Antikrigsfilmen kan se på streamingtjenesten Mubi, der er økonomisk knyttet til nutidens israelske militær.

Foto | Bridgit Folman Film Gang

Øget pres på Mubi for bånd til israelsk militær

Instruktøren bag Waltz with Bashir slutter sig sammen med 27 andre filmfolk til protesten mod arthouse-streamingtjenesten Mubi, der har forbindelser til det israelske militær.

Af Frederik Hoff

I sidste uge skrev 35 filmskabere, inklusive Joshua Oppenheimer og Aki Kaurismäki, under på et åbent brev, der opfordrer arthouse-streamingtjenesten og distributøren Mubi til at droppe forbindelsen til Sequoia Capital.

Kapitalfonden, der i maj investerede 100 millioner dollars i Mubi, har nemlig tætte forbindelser til det israelske militær gennem techvirksomheden Kela, som er stiftet af tidligere israelske efterretningsofficerer kort efter 7. oktober 2023.

Brevet er nu oppe på 63 underskrifter, skriver Variety, så presset på Mubi vokser.

Mubi har endnu ikke kommenteret brevet, men reagerede på vreden over forbindelsen til Sequoia, som blev ytret online af abonnenter og organisationen Film Workers for Palestine i juni.

Dengang udtalte tjenesten i en meddelelse, at de samarbejder med Sequoia, fordi selskabet støtter streamingtjenestens mission og vil hjælpe med at bringe film ud til endnu flere mennesker verden over. Desuden deler de ikke nødvendigvis deres investorers holdninger.

I sidste uge påstod instruktøren Eddie Huang på Instagram, at Mubi har droppet hans dokumentarprojekt Vice Is Broke, fordi han var blandt underskriverne af det åbne brev, men det benægter Mubi over for mediet Deadline.

Komplekst forhold til Israel
Blandt de nye underskrivere er Alex Russell, som har lavet manuskripter til serierne The Bear og Beef og spillefilmdebuterede på Sundance-festivalen med Lurker, som Mubi har købt distributionsrettighederne til.

Desuden den israelske instruktør Nadav Lapid, som deltog på årets Cannes-festival med Yes!, der foregår kort efter 7. oktober 2023, og landsmanden Ari Folman.

Folman er mest berømt for sin Oscar-nominerede, animerede dokumentar Waltz with Bashir (2008). Her forsøger instruktøren at genskabe sine fortrængte minder som israelsk soldat i Libanon-krigen i 1982, især Sabra- og Shatila-massakren, hvor hundredvis af palæstinensiske civile blev dræbt i to flygtningelejre.

Filmen er tilgængelig på Mubis streamingtjeneste.

Ari Folman lader til at have et kompliceret forhold til sit hjemlands krigsførelse. I et interview med Ekko i 2019 kaldte han Israel for et apartheid-land fyldt med racister. Men i november 2023, kort efter Hamas’ angreb på Israel 7. oktober og Israels invasion af Gaza, udtalte han, at Vesten mangler empati med israelerne.

”Folk i Vesten er totalt uvidende om, at Hamas er en fundamentalistisk organisation. De er ikke frihedskæmpere, de er syge monstre, som slagtede babyer og huggede deres hoveder af,” sagde han og kaldte det hyklerisk kun at interessere sig for, hvad der sker for palæstinenserne.

Instruktøren, der seneste lavede en børnefilm om Anne Frank, og hvis forældre overlevede Holocaust, har dog længe været fortaler for våbenhvile. Han har også udtrykt sin forargelse over, i hvor høj grad Israels angreb går ud over palæstinensiske børn.

Trailer: Waltz With Bashir

Relevante artikler

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten