En institution i dansk film takker af

En menneskealder. Og så i den omskiftelige film- og mediebranche. Men nu er det slut.

”Jeg synes, det er et godt tidspunkt at give depechen videre,” siger 66-årige Prami Larsen, der stopper som leder af Filmværkstedet i København efter 28 år.

Af en pressemeddelelse fremgår det, at direktøren vil give plads til nye kræfter, og at han har valgt den 1. oktober som sin sidste arbejdsdag. Samme dato, han blev ansat i 1995, hvor Filmværkstedet havde 25-års jubilæum.

Filmværkstedet spiller en central rolle i det filmiske økosystem. Det er indgangen for unge talenter og det eneste sted (sammen med filmværkstederne i Aarhus og Odense, der alle hører under paraplyorganisationen Filmtalent), hvor man kan gå ind fra gaden og få støtte uden at have en filmuddannelse.

Man kan få op til 30.000 kroner samt adgang til professionelt udstyr og kunstnerisk rådgivning, og selv om det ikke lyder af alverden, er det faktisk ofte afgørende for at kunne lave en kortfilm på et højt niveau.

Prami Larsen har været en dynamisk og karismatisk leder, og selv om der i de seneste mange år er blevet ansat konsulenter, som har udvalgt projekterne, er Larsens betydning svær at overvurdere.

Farvel til anarkiet
Han blev vistnok døbt Preben, men det er ikke noget, han selv taler om. Derimod fortæller han gerne, at han har gået på RUC og er uddannet cand. comm., men har lagt det akademiske bag sig.

Og han har selv været en ivrig instruktør, klipper og producer af kortfilm. Ikke færre end 48 mere eller (mest) mindre kendte titler finder man på hans Wikipedia-side.

Filmværkstedet voksede op igennem 00’erne og blev mere professionaliseret – som det hedder – under hans lederskab. Det blev indrulleret i talentudviklingen som det nederste trin på trappestigen til en spillefilmkarriere.

Dermed forsvandt noget af det glade anarki og de efterhånden aldrende hippier, som sent om aftenen tog elevatoren op til øverste etage af Det Danske Filminstitut, hvor Filmværkstedet stadigvæk ligger.

I 2016 løsrev Filmværkstedet sig formelt fra Filminstituttet og blev en selvstændig organisation. Det var også planen, at værkstedet skulle overtage bymuseets bygning på Vesterbrogade 60, men den plan faldt til jorden på grund af manglende opbakning fra kommunalpolitikerne.

Det var også tanken, at frigørelsen fra Filminstituttet skulle forbedre økonomien med en masse erhvervsstøtte. Men det gik stik modsat, og i 2019 var værkstedet tæt på at lukke, fordi støtten fra Filminstituttet var blevet gjort afhængig af kommunal medfinansiering. Til sidst vågnede de lokale politikere dog op til dåd.

Engageret og kategorisk
Er de storstilede planer stødt på grund, kan Prami Larsen til gengæld bryste sig af at have spillet en vigtig rolle for at øge mangfoldigheden og diversiteten i dansk film.

Ambitionen om at få flere unge kvinder til at ville være instruktør ser ud til at være lykkedes, og selv om det stadig halter, hvad etnicitet angår, har Prami Larsen gjort en god indsats.

Det gav en velfortjent nominering til Diversitet Prisen ved Ekko Shortlist Awards 2021.

Blandt andet takket være en støttepulje som Af en anden verden, hvor Filmværkstedet ville fremme anderledes historier fortalt af folk med en anden baggrund ”end den dominerende”, som det hed.

Samme pulje blev dog noget skæmmet af reglen om, at instruktøren ikke måtte være en dag over 28 år. Det lignede aldersdiskrimination, men gik godt i spænd med bestræbelsen på at gøre Filmværkstedet til et sted for udelukkende unge mennesker – altså lige bortset fra lederen, der havde passeret 60.

Kategoriske udmeldinger er kendetegnende for Prami Larsen. Ingen kan sætte spørgsmålstegn ved hans engagement, men verdens største pædagog er han ikke.

Fintfølende kunstnere in spe har slået sig på ham, og ikke så få har brugt deres syge moster til at slippe for lederens filmevalueringer. Andre har sat pris på hans kontante stil.

”Det er godt, at man har Prami. Han er ærlig og siger tingene, som de er. Man kan vist godt sige, at jeg har fået nogle kærlige flade på Filmværkstedet,” har Underverden-instruktøren Fenar Ahmad sagt til Ekko.

Skabt sin egen filmskole
Prami Larsens resultater overskygger dog kritikken. Det er et faktum, at de bedste kortfilm herhjemme typisk kommer fra Filmskolen eller har fået støtte af Filmværkstedet i København.

Og selv om Prami Larsen aldrig blev rektor på Filmskolen, hvilket han måske drømte om, kan han i dag med god ret sige, at han har skabt sin egen filmskole.

Bagkataloget er imponerende, og næsten hvert år scorer Filmværkstedet de fleste nomineringer ved Ekko Shortlist Awards. Tre af de bedste danske kortfilm i dette århundrede – Zinnini Elkingtons En flirt, Hannah Elbkes Vilde sind og Marijana Jankovic’ Maja – er alle støttet af Filmværkstedet, og især Jankovic har fremhævet Prami Larsens betydning.

Jankovic var i øvrigt 35-36 år, da hun sprang ud som instruktør med mesterlige Maja. Det viser, at talent ikke har nogen alder, men også at den magtfulde direktør indimellem har været i stand til at gå imod sine egne dogmer.

Prami Larsen hyldes med en stor afskedsreception i Park Bio den 2. oktober klokken 16-19. Alle er velkomne – uanset alder.