Nekrolog
07. sep. 2021
Populær stjerneskuespiller fundet død
Den homoseksuelle og moralsk anlagte kriminelle Omar Little fra The Wire er i Michael K. Williams’ skikkelse en af tv-historiens mest uforglemmelige figurer. Foto | HBO

Populær stjerneskuespiller fundet død

Michael K. Williams udforskede sine dæmoner i serier som The Wire og Boardwalk Empire. Nu er den karismatiske skuespiller med det karakteristiske ar gået alt for tidligt bort.

Af Nicki Bruun

Michael K. Williams brændte altid igennem på lærredet og skærmen. Ligegyldigt om han spillede en underligt sympatisk selvtægtskriminel i The Wire eller en ambitiøs gangster i Boardwalk Empire, lod man sig betage af hans store karisma.

Skuespilleren blev mandag eftermiddag amerikansk tid fundet død i sin lejlighed i New York. Han blev 54 år.

Dødsårsagen er ikke meldt officielt ud, men ifølge amerikanske medier mistænker politiet en narko-overdosis, fordi man fandt spor efter stofforbrug i lejligheden.

Michael K. Williams har gennem karrieren fortalt åbent om sin kamp med afhængighed af både alkohol og stoffer. I interviews har skuespilleren fortalt, at han tog kokain i forbindelse med flere af sine roller, og at han altid gravede ind i de mørkeste dele af sin sjæl for at skabe de rammende præstationer.

Særligt rollen som den homoseksuelle enspænder Omar Little i The Wire har skrevet sig ind i historien. Den komplekse forbryder arbejder ud fra et moralsk kodeks, når han turer rundt på gaderne i Baltimore for at skaffe til dagen og vejen.

Serieskaber David Simon er normalt en mester med ord, men han erkender selv at være løbet tør for dem i den tragiske situation.

”Lige nu er jeg for ked af det til at sige alt det, der bør blive sagt. Michael var en god mand og et sjældent talent. På vores rejse sammen har han altid gjort sig fortjent til de bedste ord, men i dag vil de ord ikke komme,” skriver David Simon på Twitter.

Ar efter slagsmål
Med sit karakteristiske ar på tværs af ansigtet skilte Michael K. Williams sig fysisk ud. Arret fik han som ung, da han på sin 25-årsfødselsdag prøvede at stoppe et slagsmål mellem sine venner og en anden gruppe.

Men det var skuespillerens helt særegne tilstedeværelse i rollerne, der gjorde ham så overbevisende.

Efter en barsk opvækst i socialt boligbyggeri i New York besluttede han at forsøge at gøre karriere som danser. Han medvirkede i musikvideoer for George Michael og Madonna, og i 1996 fik han sin filmdebut over for rapperen Tupac Shakur i Bullet.

Siden blev han særligt kendt for større og mindre roller i tv-serier som Alias, Community, Hap and Leonard og The Night Of. Ved siden af det havde Michael K. Williams roller i store film som 12 Years a Slave, Inherent Vice og The Road, hvor han uagtet antallet af minutter på lærredet altid efterlod et varigt indtryk.

Skuespilleren har fem gange været nomineret til tv-verdens fornemmeste pris: Emmy. En af dem har han mulighed for at vinde efter sin død, da han ved årets Emmy-uddeling – som finder sted den 19. september – er nomineret for sin birolle i tv-serien Lovecraft Country.

Video: Michael K. Williams i The Wire

Relevante artikler

Serieanmeldelse
07. aug. 2020
Lovecraft Country

Lovecraft Country

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten