Nyhed
03. jan. 2023
Perler i filmelskernes yndlingsformat
Jean-Jacques Annauds Bjørnen fra 1988 er et næsten ordløst overlevelsesdrama om en grizzlybjørn, der tager en forældreløs bjørn under sine vinger. Foto | Philippe Rousselot

Perler i filmelskernes yndlingsformat

Der er fornemt besøg af en fransk Oscar-vinder på 70mm-festivalen Gentofte International Film Festival, hvor man kan se nogle af filmhistoriens største og flotteste værker.

Af Nicki Bruun

Nogle af filmhistoriens største og flotteste værker kan opleves i det absolut smukkeste format, når Gentofte International Film Festival løber af stablen.

På den årligt tilbagevendende festival bliver der vist perler i filmelskernes yndlingsformat: 70mm. I 2023 afholdes festivalen for tredje gang fra den 27. til 29. januar.

Årets trumfkort på Gentofte International Film Festival er den franske Oscar-vinder Jean-Jacques Annaud, som kommer personligt for at introducere sin medrivende Bjørnen fra 1988.

I en sand kraftpræstation leverer instruktøren et næsten ordløst drama om et venskab mellem to bjørne. To trænede bjørne spiller hovedrollerne i den rørende fortælling om liv og død.

”Jean-Jacques Annaud fik det franske filmselskab Pathé til at grave en 70mm-kopi frem af filmen frem kun for vores skyld!” siger Sune Lind Thomsen, som er festivaldirektør og ejer Gentofte Kino, hvor alle filmene bliver vist.

”Den er nok uden undertekster og bliver vist som sådan, men der er jo ikke så meget dialog i Bjørnen. Jeg får Pathé til at sende kopien til Danmark, og så overvejer jeg selv at køre ned og aflevere den bagefter. Så kan jeg også få en enkelt nat i Paris!”

Kæmpe scoop
Gentofte International Film Festival starter fredag aften med en visning af Sam Peckinpahs voldsomme western-kultfilm The Wild Bunch fra 1969.

Det er den måske mest brutale film nogensinde om livet i det vilde vest anno revolvermændenes tid. Også den er Sune Lind Thomsen enormt stolt over at kunne vise i sin biograf, fordi det er den første danske 70mm-visning af filmen i Danmark.

”Det er et kæmpe scoop. Distributøren Warner Bros. har gravet dybt i arkivet og skaffet en kopi, der lige er kommet hjem,” fortæller Sune Lind Thomsen.

”Jeg er spændt på, hvad det er for en udgave, for der blev trukket en ny 70mm-kopi af filmen i 1995, men det vides ikke, om det er den, jeg har fået. Er der mon overhovedet farver på?” spørger biografdirektøren med et grin.

Gensyn med storfilm
På festivalens sidste dag søndag kan man opleve David Leans episke storfilm Lawrence of Arabia i det legendariske 70mm-format.

Peter O’Toole spiller titelfiguren i en af historiens visuelt mest storslåede film, som man skylder sig selv at se på det store lærred.

Mellem de to kan man om lørdagen ud over Bjørnen se Christopher Nolans Tenet og Steven Spielbergs Ready Player One.

De to film af nogle af nyere tids mest visionære instruktører udnytter til fulde den enestående autenticitet og dybdeskarphed, som 70mm-formatet tilbyder. Det kan slet ikke sammenlignes med at sidde og se film på sit tv hjemme i stuen.

Der er med andre ord lagt op til store oplevelser på Gentofte International Film Festival.

Trailer: Bjørnen

Relevante artikler

Biografanmeldelse
23. aug. 2020
Tenet

Tenet

Biografanmeldelse
28. mar. 2018
Ready Player One

Ready Player One

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten