Nyhed
15. apr. 2019
Pitcherne er løs på Ekkos hjemmeside

Instruktør Nikolaj Feifer (tv.) og skuespiller Morten Jørgensen har skabt webserien Pitcherne, hvor de spiller to tv-folk, der har nogle lidt underlige idéer.

Grafik | Filmmagasinet Ekko

Pitcherne er løs på Ekkos hjemmeside

Pædofili, drønonani og en børnegynækolog – tabuerne står i kø i kulsort komedieserie af mændene bag DR-satiren Banken. Ekko viser Pitcherne eksklusivt her på siden.

Af Nicki Bruun

Verdens næstmest pædofile mand. Slow-tv tilsat drønonani. Med børnegynækologen på arbejde.

Det er omdrejningspunkterne for hver af de tre korte afsnit i den sorthumoristiske web-serie Pitcherne, der nu kan ses eksklusivt på Ekkos hjemmeside.

Intet tabu er helligt i serien, som er skrevet og instrueret af Nikolaj Feifer og Morten Jørgensen, der er kendt som mændene bag finanskrise-satireserien Banken ­– New normal fra 2014.

Feifer og Jørgensen spiller i Pitcherne selv hovedrollerne som et optimistisk makkerpar, der i et spartansk indrettet mødelokale præsenterer ”geniale” idéer til nye tv-programmer for den skeptiske redaktør Anette (Julie Ralund).

”Nu står vi i en situation, hvor verdens andenmest pædofile mand rykker op i Superligaen. Hvad gør man i den situation?” siger de iklædt briller, skjorte og slips, når de i første afsnit pitcher en dramaserie, hvor verdens mest pædofile mand er død.

Anette er ikke umiddelbart solgt, men de kreative gutter kører ufortrødent på i de to næste afsnit, hvor koncepterne slow-tv og reality får en tur gennem tænketanken.

”Det er stenhård dansk dramatik, når det er bedst,” prøver de at overbevise Anette om, når de i tredje afsnit vil sælge hende idéen om at følge en børnegynækolog på arbejde.

Erhvervsfolk grinede ikke
Nikolaj Feifer er uddannet instruktør på Den Danske Filmskole, hvor han i 2011 tog afgang med den fremragende sci-fi-film Junk Love, der kan ses på Ekko Shortlist. Han har siden instrueret og skrevet afsnit af blandt andet tv-serien Sjit Happens.

Skuespilleren Morten Jørgensen blev storrost af vores anmelder, da han indtog rollen som den socialt inkompetente og psykopatisk farlige filialchef Henrik i Banken ­– New normal.

Pitcherne er inspireret af de to venners fortid. For femten år siden startede de nemlig et selskab i Aarhus, hvor de gik til møder med forskellige virksomheder, som de ville producere film for. Det blev dog en kortvarig fornøjelse, da de jyske erhvervsfolk ikke delte makkerparrets humor.

De tre afsnit, der blot varer et par minutter, efterlader lyst til mere kulsort komik. Og heldigvis arbejder bagmændene på flere afsnit, der også kommer på Ekkos hjemmeside, når de er klar.

Pitcherne

Kort komedieserie om to mænd, der prøver at komme med gode idéer til nye tv-programmer.

Skabt af instruktør Nikolaj Feifer og skuespiller Morten Jørgensen.

De tre afsnit kan ses eksklusivt hos Ekko, og flere er på vej.

Relevante artikler

Tv-anmeldelse
26. aug. 2014
Banken – New normal

Banken – New normal

Interview
14. juni 2011
Med Feifer i rummet

Med Feifer i rummet

Relateret film

Junk Love

Junk Love

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere