Nyhed
16. juni 2020
Oscar-uddelingen er udskudt
Tidligere i år kunne den sydkoreanske instruktør Bong Joon-ho (midt) fejre, at hans Parasite med fire priser blev den store vinder ved Oscar-showet. Foto | AMPAS

Oscar-uddelingen er udskudt

På grund af coronakrisen bliver næste års Oscar-show rykket to måneder, i håbet om at filmskabere i ro og mag kan færdiggøre deres film og give dem premiere.

Af Nicki Bruun

Selv om publikum herhjemme er begyndt at kunne gå i biografen igen, og filmproduktionerne så småt har startet optagelserne på ny, er hele verden stadig mærket af coronakrisen.

Det gælder ikke mindst filmens verden, hvor titlerne er blevet kastet rundt på en stadig usikker premierekalender.

Det fik i går amerikansk tid Oscar-akademiet til at vælge at udskyde næste års udgave af filmbranchens største prisuddeling.

Den skulle have fundet sted 28. februar, men løber nu af stablen små to måneder senere, nemlig den 25. april.

Dermed bliver datoerne for, hvornår en film skal have haft premiere for at være i spil ved årets Oscar-show, også rykket. For eksempel gælder det for spillefilm nu, at de skal have haft premiere mellem 1. januar 2020 og 28. februar 2021.

”I over et århundrede har film spillet en vigtig rolle i forhold til at trøste, inspirere og underholde os i de mørkeste stunder. Og det har de ikke mindst gjort i år,” udtaler David Rubin og Dawn Hudson fra Oscar-akademiet ifølge branchemediet Variety.

”Ved at forlænge perioden og udskyde uddelingen håber vi at give filmskaberne en fleksibilitet, så de kan færdiggøre og udgive deres film uden at blive straffet for noget, som ingen kan styre.”

Oversvømmelse og attentat
Kort tid efter Oscar-akademiets udmelding flyttede også den britiske pendant BAFTA sin prisuddeling i 2021.

Den kommer nu til at foregå den 11. april, to uger før Oscar-showet, der fungerer som kulmination på en prissæson i starten af hvert år.

En anden af de store prisuddelinger er Golden Globes, som afholdes af Hollywood Foreign Press Association, en gruppe af udenlandske filmjournalister med base i USA.

Her har man ifølge Variety endnu ikke truffet beslutning om, hvornår Golden Globes-uddelingen finder sted.

Oscar-uddelingen er blevet rykket tre gange før i sin 91 år lange historie. I 1938 skyldtes det oversvømmelser i Los Angeles, mens det i 1968 og 1981 henholdsvis var mordet på Martin Luther King og attentatforsøget på Ronald Reagan, der kom i vejen for filmfesten, som dog blev afholdt kort efter.

Relevante artikler

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere