Nyhed
23. jan. 2016
Oscar reagerer på kritik
Det har vakt debat, at samtlige tyve Oscar-nominerede i skuespilkategorierne er hvide – ligesom de var det sidste år. I kategorien ”bedste mandlige hovedrolle” er Leonardo DiCaprio storfavorit. Foto | Academy of Motion Picture Arts and Sciences

Oscar reagerer på kritik

Oscar-komitéen vil ændre sammensætningen af det akademi, der udvælger de Oscar-nominerede, som svar på massiv kritik.

Af Rasmus Stenbæk Iversen

Efter de seneste dages tiltagende kritik af den hvide dominans hos de Oscar-nominerede reagerer komiteen bag Oscar-prisen nu.

Flere store navne – blandt andet instruktørerne Spike Lee og Michael Moore – har kritiseret, at samtlige nominerede i skuespilskategorien er hvide, efter Oscar-nomineringerne blev offentliggjort i sidste uge.

Efterfølgende har kritikken om den hvide dominans vakt stor debat om sammensætningen af det akademi, der udvælger de nominerede. Kritikken lyder blandt på, at Akademiet er præget alt for meget af hvide mænd over 60 år.

Og nu svarer Oscar-komitéen på kritikken ved en helt konkret målsætning. I en officiel udtalelse på deres hjemmeside skriver komitéen, at deres ”mål er, at forpligte sig til at fordoble antallet af kvindelige og forskelligartede medlemmer af Oscar-akademiet frem mod 2020”.

Nye regler
Det er især Oscar-komitéens formand Cheryl Boone Isaacs – som er både kvinde og sort – der har igangsat de nye initiativer og reageret på kritikken.

Ud over ambitionerne om at forandre sammensætningen af Akademiets medlemmer ændrer komitéen også reglerne for, hvor længe man kan sidde i Akademiet.

Akademiet består af mere end 7000 medlemmer og tæller en blandet skare af personer med tilknytning til filmbranchen, blandt andet instruktører, skuespillere og manuskriptforfattere.

Hidtil har man haft permanent stemmeret, men fremover vil nye medlemmer begrænses til stemmeret i en tiårig periode, som dog kan forlænges, hvis medlemmet er aktiv i filmbranchen inden for den periode.

Oscar går forrest
Desuden vil komiteen forsøge at rekruttere nye medlemmer, ”der repræsenterer en større diversitet”, som det formuleres.

”Akademiet vil gå forrest og ikke vente på resten af filmbranchen. De nye tiltag angående ledelse og stemmeafgivning vil få en omgående indvirkning og igangsætte processen om at ændre vores medlemssammensætning,” udtaler Cheryl Boone Isaacs.

Oscar-priserne bliver i år uddelt den 28. februar og traditionen tro i Dolby Theatre i Los Angeles.

Relevante artikler

Nyhed
18. jan. 2016
Spike Lee boykotter Oscar-festen

Spike Lee boykotter Oscar-festen

Nyhed
14. jan. 2016
Krigen er nomineret til en Oscar

Krigen er nomineret til en Oscar

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten