Nyhed
10. jan. 2013
Oscar-nominering til En kongelig affære
Nikolaj Arcel, der her instruerer Mads Mikkelsen og svenske Alicia Vikander i En kongelig affære, har sat så meget liv i kludene, at hans kostumedrama er blevet belønnet med en Oscar-nominering. Foto | Jasper Spanning

Oscar-nominering til En kongelig affære

Nikolaj Arcel skal til Oscar-fest med Steven Spielberg, Benh Zeitlin og Michael Haneke. Men Cannes-vinderen Amour er en frygtindgydende konkurrent til prisen som bedste udenlandske film.

Af Freya Bjørnlund

Nikolaj Arcel får mulighed for at gøre Susanne Bier kunsten efter og vinde endnu en Oscar-statuette med hjem til Danmark.

Ganske som forventet er hans antipompøse kostumedrama En kongelig affære blevet nomineret til en Oscar i kategorien bedste ikke-engelsksprogede film.

Over en halv million danskere har indløst billet til filmen, og i udlandet har den høstet et væld af roser og priser med sidste måneds Golden Globe nominering som hidtidige højdepunkt.

Amour nomineret i fem kategorier
Men En kongelig affære er oppe imod den østrigske triumf Amour, som vandt Den Gyldne Palme i Cannes i år.

Michael Hanekes hudløse alderdomsdrama er overraskende blevet nomineret i hovedkategorierne bedste instruktør, bedste originale manuskript, bedste kvindelige hovedrolle og bedste film. Med denne jordskredssejr er Amour den absolutte favorit i kategorien bedste udenlandske film.

Ud over Amour deler En kongelig affære kategori med de norske tømmerflåde-film Kon-Tiki, den canadiske War Witch og den chilenske No med Gael García Bernal i hovedrollen.

Favoritter og overraskelser
Som ventet blev Steven Spielbergs Lincoln årets topscorer med hele elleve nomineringer. Filmen, hvor Daniel Day-Lewis giver den som USA's 16. præsident, ligner nu den store favorit til at vinde årets pris for bedste film – særligt da flere af konkurrenterne tilsyneladende røg i svinget.

For godt nok var både forhåndsfavoritter som Ben Afflecks Argo, Kathryn Bigelows Zero Dark Thirty og Tom Hoopers Les Misérables blandt de ni nominerede til bedste film. Men hverken Affleck, Bigelow eller Hooper var at finde i kategorien bedste instruktør, som traditionelt lægger sig op af bedste film.

Til gengæld var David O. Russells lille komedie Silver Linings Playbook overraskende godt repræsenteret i feltet og ligner lige nu en farlig outsider. Og Ang Lees Life of Pi hjemtog hele ti nomineringer, de fleste dog i de tekniske kategorier.

Årets store overraskelse – sammen med Amour – er dog den lille indie-underdog Hushpuppy (Beasts of the Southern Wild). Den har også fået plads i de store kategorier bedste film, bedste adapterede manuskript og bedste instruktion.

Og filmens niårige hovedrolle Quvenzhané Wallis er den yngste nominerede i kategorien bedste kvindelige hovedrolle nogensinde. En kategori, som også rummer den hidtil ældste nominerede, nemlig Amour-skuespillerinden Emmanuelle Riva på 75 år.

Nomineringerne blev offentliggjort klokken 14.30 dansk tid, og stik imod traditionen var filmakademiets øverste leder Tom Sherek blevet hjemme. I stedet blev de nominerede præsenteret af skuespilleren Emma Stone og Family Guy-flaben Seth McFarlane, der har fået den prestigefulde tjans som årets Oscar-vært.

Vinderne udpeges 24. februar til den 85. Oscaruddeling. Begivenheden sendes live på TV 2.

Her er listen over nomineringer i de største Oscar-kategorier:

Oscar 2013

Bedste film

Hushpuppy

The Silver Linings Playbook

Zero Dark Thirty

Lincoln

Les Misérable

Life of Pi

Amour

Django Unchained

Argo

 

Bedste instruktør

David O. Russel – Silver Linings Playbook

Ang Lee – Life of Pi

Steven Spielberg – Lincoln

Michael Haneke – Amour

Benh Zeitlin – Hushpuppy

 

Bedste mandlige hovedrolle

Daniel Day-Lewis – Lincoln

Hugh Jackman – Les Misérable

Bradley Cooper – Silver Linings Playbook

Joaquin Phoenix – The Master

Denzel Washington – Flight

 

Bedste kvindelige hovedrolle

Naomi Watts – The Impossible

Jessica Chastain – Zero Dark Thirty

Jennifer Lawrence – Silver Linings Playbook

Quvenzhané Wallis – Hushpuppy

Emmanuelle Riva – Amour

 

Bedste kvindelige birolle

Sally Field – Lincoln

Anne Hathaway – Les Misérables

Jacki Weaver – Silver Linings Playbook

Helen Hunt – The Sessions

Amy Adams – The Master

 

Bedste mandlige birolle

Christop Waltz – Django Unchained

Philip Seymor Hoffman – The Master

Alan Arkin – Argo

Robert De Niro – Silver Linings Playbook

Tommy Lee Jones – Lincoln

 

Bedste adapterede manuskript

Argo – Chris Terrio

Hushpuppy – Lucy Alibar og Benh Zeitlin

Life of Pi – David Magee

Lincoln – Tony Kushner

Silver Linings Playbook – David O. Russel

Bedste originale manuskript

Amour – Michael Haneke

Django Unchained – Quentin Tarantino

Flight – John Gatins

Moonrise Kingdom – Wes Anderson og Roman Coppola

Zero Dark Thirty – Mark Boal

Bedste ikke-engelsksprogede film

Amour

No

War Witch

En kongelig affære

Kon-Tiki

 

Bedste dokumentar

5 Broken Cameras

The Gatekeepers

How to Survive a Plague

The Invisible War

Searching for Sugar Man

 

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten