Oravskys storm i et glas vand
I juledagene bragte vi her på siden en artikel, hvor vi forsøgte at interviewe Vladimir Oravsky, som har givet inspiration til den storladne og excentriske Zelko i Trier-filmen De unge år.
Vi ville gerne have hørt om den unge Lars von Trier, som Oravsky i 1979-82 gik på Filmskolen med, men den svensk-tjekkiske filminstruktør fik drejet samtalen over på et emne, vi af indlysende grunde var knapt så begejstret for: Det danske selvbedrag!
Nation af bluffmagere
"Hvor mange kultur-bluffmagere kan der være i en så lille nation?" spurgte Oravsky med dødsforagt og nævnte som eksempel sin gamle lærer, Filmskolens Mogens Rukov, der ifølge Oravsky har smykket sig med lånte fjer.
"Rukov er en bedrager. Det er en stakkels, dødeligt AIDS-syg mand, der er forfatter til Festen," sagde Oravsky.
Historien hørt før
Mogens Rukov er sammen med Thomas Vinterberg krediteret for manuskriptet til succesfilmen. Han tager anklagen relativt roligt.
"Jeg ved ikke, hvorfor han hiver det gamle stof frem. Det er en storm i et glas vand, og diskussionen viser, at folk ikke ved, hvad det vil sige at lave film," siger Mogens Rukov.
Sagen går tilbage til 1998, hvor Thomas Vinterberg havde premiere på Festen. Filmen fik en fornem pris i Cannes og fine anmeldelser, men nogle mennesker syntes, at de havde hørt historien før.
Inden Vinterberg og Rukov satte sig ned for at skrive manuskriptet, havde en 34-årig mand, Allan, nemlig været i P1-programmet Koplevs Krydsfelt.
Opdigtet incest
Manden, der optrådte anonymt, fortalte, at han i en festtale på sin stedfars 60-års fødselsdag havde afsløret stedfarens overgreb. Han fortalte også om sin søsters selvmord og om morens nærværende tavshed.
Radiojournalist Kjeld Koplev brokkede sig gentagne gange over, at hans program ikke var blevet krediteret i filmens rulletekster, men selve hovedpersonen var tavs - og som sunket i jorden.
Først flere år senere lykkedes det P1-journalist Lisbeth Jessen at spore ham i en by i Sønderjylland. Allan Knudsen, som han hed, havde ikke set filmen, og det viste sig, at han havde opdigtet historien fra ende til anden. Og godt et år senere døde den AIDS-syge mand.
Oprindelse vs. film
"På den baggrund mener jeg, at det er helt på sin plads at udråbe staklen til forfatteren af Festen," siger Vladimir Oravsky, men heri er Mogens Rukov ikke enig.
"Jeg har aldrig hørt Koplevs udsendelse. Det var Thomas' ide at lave filmen, og det var ham, der havde hørt radioprogrammet, men det figurerede aldrig imellem os, da vi skrev manuskriptet. Og man skal huske på, at der er forskel på en histories oprindelse og selve filmen."
— Men uden Allans tale ville der vel ikke have været nogen film?
"Det kan da godt være, at det have været rimeligt at kreditere manden fra radioen og måske også Kjeld Koplev, men det afgørende for mig er selve det at lave filmen. Og hverken Allan eller Koplev blev nævnt så meget som tre gange under skrivningen," siger Mogens Rukov.
"Jeg kender Vlado meget udmærket. Hans misforståelse er, at han lader, som om oprindelsen i virkeligheden eller teorien er skrivningen. Jeg kan genkalde, at det faktisk også var en vanskelighed, han havde i sit eget arbejde, og en vanskelighed, der tårnede sig op foran ham, indtil den til sidst må have knust ham," siger Rukov og tilføjer:
"Film handler om at gribe. At gribe et stykke af virkeligheden og omforme det til film, og det er, hvad vi har gjort med Festen."
