Filmskolen: Den store drøm – 1. runde

I øjeblikket venter de i hundredevis. På opkaldet eller mailen, der for en lille stund måske vil fjerne klumpen i maven, indtil nerverne for næste udfordring og runde kommer snigende.

Eller også modtager de en besked, som først vil skuffe og senere sikkert vil sætte tanker i gang om, hvorvidt det vil være værd at forsøge igen, når chancen melder sig – om to år. 

”Jeg er meget spændt på at få svaret. Når jeg tænker over det, så kan jeg mærke noget, der kribler i maven,” fortæller Nikolaj Kennov Rasmussen. 

Han søgte i december ind på manuskriptlinjen på Den Danske Filmskole, som dette forår vil gennemføre en længere udvælgelsesproces af kommende studerende. 

Den hårde konkurrence
Ud af de mange ansøgere til Den Danske Filmskole optages der kun seks personer til hver linje, hvert andet år. Og det sker først efter fire til seks forskellige optagelsesrunder. 

Den hårde konkurrence påvirker nerverne, men Maria Møller Kjeldgaard, der har søgt ind som producer, er nået til en konklusion, der kan dæmpe nogle af dem. 

”Jeg kender nogle, der har søgt, men som ikke har sagt det til særlig mange på grund af frygt for, at det vil være det første, folk spørger til. Men nu er jeg kommet frem til, at det ikke er pinligt at få afslag. Selvfølgelig vil det være et nederlag, men det vil først og fremmest være et nederlag for mig selv.” 

Fadersavn i ansøgning
Ydmygheden over for den anerkendte filmskoles store krav til sine mange håbefulde ansøgere er nem at spore hos de tre, som Ekko har talt med. Men det kræver også en vis selvtillid at søge, som instruktør-ansøger Esben Halfdan Blaakilde pointerer. 

”Det er nok godt at have lidt storhedsvanvid, når man søger ind et sted som Den Danske Filmskole. Jeg skal tro, at jeg kan hvad som helst, eller i hvert fald have en tro på mig selv, der går ud over det realistiske,” forklarer han. 

De forventningsfulde ansøgere har hver sendt en stor portion påkrævet materiale af sted, som de håber på vil få optagelsesudvalget til at hive netop dem ud af bunken. For Esben Halfdan Blaakilde og Maria Møller Kjeldgaard, der søger ind på henholdsvis instruktør- og producerlinjen, indebar ansøgningen blandt andet en beskrivelse af deres egen livshistorie. 

Esben Halfdan Blaakilde har brugt en meget følelsesbetonet del af sin egen opvækst til at forklare sin professionelle fascination af at fortælle historier. Han håber, at det vil få hans ansøgning til at skille sig ud fra mængden. 

”Jeg er vokset op uden min far, og det afsavn har, sammen med følelsen af at blive forladt uden at vide hvorfor, medført, at jeg har søgt accept gennem min historiefortælling. Også i fortællingen om mit eget liv. (…) Jeg har brugt den del af min personlige livshistorie i min ansøgning, og jeg håber, at det gør, at de vil huske den.” 

Ret angstprovokerende
For Maria Møller Kjeldgaard var netop ansøgningens krav om livshistorien en af de sværeste dele – særligt fordi der ikke var noget begrænsningskrav. 

”Man kan jo ikke aflevere en roman, så man bliver nødt til at vælge ud, hvad du gerne vil have med, og hvem du gerne vil fremstå som,” siger hun og tilføjer: 

”Da jeg besluttede at søge, satte det mange tanker i gang hos mig selv. Jeg har været i tvivl, og det har været ret angstprovokerede at vide, at konkurrencen er så hård, og at ansøgningsprocessen er så hård. Da jeg er ret perfektionistisk, har det gjort, at jeg har følt, at hvert eneste ord i min ansøgning skulle være lige-i-øjet. Det er jo det eneste, de i første omgang bedømmer os på.” 

Alle tre ansøgere er enige om, at det, der virkelig lokker på Den Danske Filmskole, er den eksklusive mulighed for total fordybelse inden for et felt, som ansøgerne indtil nu har måttet dedikere sig til ved siden af studier og arbejde. 

Det blå stempel
Men ingen af dem tør knap tænke på scenariet, hvor de kan kalde sig selv filmskoleelever i henholdsvis to år på manuslinjen og fire år på instruktør- og producerlinjen. 

”Mange spørger mig, om jeg tror på, at jeg kommer ind, og helt ærligt, så har jeg det sådan, at jeg ikke tør tro på det. Netop fordi der er så mange optagelsesrunder, bliver man nødt til at tage en ting af gangen. (…) Det er en stor drøm for mig, men samtidig ved jeg, at der er lang vej derhen,” fortæller producer-aspirant Maria Møller Kjeldgaard. 

Nikolaj Kennov Rasmussen tør heller ikke regne med, at han kommer ind på manuskriptlinjen. 

”For så risikerer man jo bare at blive skuffet,” som han udtrykker det. ”Når jeg tænker på min fremtid, forsøger jeg også at få min fornuft til at være styrende for det her valg. Selvom det ikke er en selvfølge, at man får et job efter uddannelsens afslutning, er Filmskolen en slags blåstempling,” siger han.