Nyhed
22. jan. 2010
Opskriften på en Oscar

Opskriften på en Oscar

Ti gode råd: Sådan vinder du en Oscar!

Af Jacob Ludvigsen

Siden 1999 har dansk film vundet to Oscars i kategorien ”bedste kortfilm”, for Valgaften og Der er en yndig mand. Og det er blevet til ikke mindre end ni nomineringer.

Hvad er succesformlen?

Jesper Waldvogel Rasmussen er beviset på, at man ikke behøver et stort produktionsapparat i ryggen.

Som selvlært instruktør og uden nogen form for filmstøtte fik Jesper Waldvogel Rasmussen i 2009 sin kortfilm Ses med blandt de sidste ti film, der skulle dyste om de endelige fire nomineringer i kortfilmkategorien.

Her giver den 39-årige instruktør gode råd til, hvordan selv uerfarne filminstruktører kan komme i akademi-medlemmernes søgelys:

1. Gør filmen kort

Ifølge reglerne må din film ikke overstige 40 minutter, men hold dig på 25 minutter. Rygtet vil vide, at den præjury, der udvælger film til shortlisten på ti, bliver irriteret, hvis du går helt til tidsgrænsen.

2. Optag på rigtig film

Der er en række formelle krav, som man kan læse om i Akademiets regelsæt . Et af dem er, at filmen skal være skudt på enten 35mm eller 70mm. Det er lidt dyrt, men overtal et selskab til at give dig en vennepris.

3. Find et vigtigt tema

Amerikanerne elsker film, der handler om noget. Et tidssvarende emne, noget vigtigt. Kan du lave en film om holocaust, vil det ikke skade dine chancer!

4. Ingen dikkedarer

Hvis du har planer om at lave en Christoffer Boe’sk film, kan du godt vinke farvel til en Oscar. Fortæl en god historie uden dikkedarer.

5. Bevæg tilskueren

Din film skal tale til følelserne. Den skal være sjov, sørgelig eller begge dele. Bevæg tilskueren.

6. Find en stjerne

Det gør ikke noget, at du selv er et ukendt navn, men skaf en stjerneskuespiller. Det sender et klart signal om kvalitet.

7. Gør filmen lækker

Production value betyder noget for amerikanerne, så glem alt om dogme. Det er ligegyldigt, hvad filmen har kostet, så længe den fremtræder topprofessionel og ser lækker ud.

8. Skaf 500 dollars

Din film kan komme i betragtning, hvis den har vundet en pris på en festival eller er blevet vist ved betalte forestillinger i en biograf i Los Angeles tre dage i træk, mindst to gange om dagen. Det sidste koster 500 dollars. Skaf dem!

9. Hiv fat i vennerne

Har du et godt forhold til nogle af de danskere, der har stemmeret, så inviter dem en tur til Californien. Enhver stemme tæller ...

10. Ha’ hjertet med

Giv fanden i alle de gode råd og lav den film, du brænder for. Passer filmen til Oscar-segmentet, så se at få den sendt af sted. Kommer filmen på shortlisten, er der 50 procents chance for nominering. Og så kan du ikke gøre andet end at holde vejret.

Relevante artikler

Nyhed
18. dec. 2025
Ekko bringer de sidste julegaver ud

Ekko bringer de sidste julegaver ud

Oscar 2026
17. dec. 2025
Dansk Putin-film i hård Oscar-kamp

Dansk Putin-film i hård Oscar-kamp

Gaucho Gaucho
Biografanmeldelse
18. dec. 2025

Gaucho Gaucho

All Her Fault
Serieanmeldelse
17. dec. 2025

All Her Fault

Avatar: Fire and Ash
Biografanmeldelse
16. dec. 2025

Avatar: Fire and Ash

Skolens tabte børn
Serieanmeldelse
16. dec. 2025

Skolens tabte børn

King
Serieanmeldelse
16. dec. 2025

King

Mest læste

William Friedkin er død
Nekrolog
08. aug. 2023

William Friedkin er død

Ekko bringer de sidste julegaver ud
Nyhed
18. dec. 2025

Ekko bringer de sidste julegaver ud

Manden bag Anden
Interview
14. maj 2009

Manden bag Anden

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten