Omstridt støttesystem ændres
Et statsligt Hollywood. Købmandsbutik. Direkte visionsløst.
Det har ikke skortet på kritik af de nye retningslinjer, som Det Danske Filminstitut tidligere på året indførte for danske populærfilm. Blandt kritikerne har været instruktører som Per Fly, Ole Christian Madsen og Tomas Villum Jensen.
Et særligt pointskema skulle fordele filmstøtten, men efter nogle få måneder fortryder Filminstituttet og trækker i land.
"Vi lavede skemaet i hast, og selv om vi troede, at det ville fungere fint nok, kunne vi hurtigt se, at det skulle ændres," siger områdedirektør Claus Ladegaard på Det Danske Filminstitut.
Forbudt for debutanter
Pointsystemet finder på mekanisk vis frem til de mest egnede filmprojekter på basis af det billetsalg, som ansøgerprojektets bærende kræfter - instruktøren, manusforfatteren, produceren og skuespillerne - tilsammen har opnået i deres tidligere spillefilm. De projekter, der scorer flest point, bliver sat i produktion, mens projekter med færre point bliver afvist.
Pointsystemet er et resultat af filmforliget, og hensigten var at gøre støttefordelingen mere gennemsigtig og objektiv. Eller sagt mindre diplomatisk: Ud med smagsdommerne!
Men som filmmagasinet EKKO i septembernummerets artikel "Det samme og det samme" påviste, gør de nye vilkår den danske populærfilm til kulturel automatik, hvor der er grønt lys for romertalsfilm (Min søsters børn, Far til fire etc.) og adgang forbudt for debutanter og nytænkende initiativer.
Debutant-publikumssucceser som Klatretøsen (237.255 billetter), Rembrandt (279.535) og Kærlighed ved første hik (521.339 billetter) ville ikke have opnået støtte med pointsystemet. Sågar Den eneste ene (843.284) havde været i fare, for hverken instruktøren Susanne Bier eller manuskriptforfatteren Kim Fupz Aakeson havde dengang leveret det nødvendige antal solgte billetter i deres tidligere film.
Vold mod faglighed
"Jeg mener helt generelt, man skal være forsigtig med at lave matematiske pointsystemer, hvor man kan trække filmstøtte i en automat. Det kommer nemt til at minde om hektarstøtte," siger Henrik Bo Nielsen, der 1. august tiltrådte som adm. direktør på Det Danske Filminstitut.
"Der mangler plads til en slags fingerspidsfornemmelse. Hver gang, man uddeler støtte, er der jo et skønselement, som selvfølgelig bliver foretaget på en faglig baggrund. Og jo mere man bruger et pointsystem, jo mere gør man vold mod fagligheden," siger Henrik Bo Nielsen i EKKO #39, der er på gaden 7. november.
Claus Ladegaard er enig.
"Vi arbejder på en revision af skemaet, og det betyder blandt andet, at de involveredes tidligere meritter ikke kommer til at betyde så meget," siger Claus Ladegaard, som ikke vil gå nærmere ind på de forestående ændringer, før de er faldet helt på plads. Det forventes at ske midt i november.
