Nyhed
06. sep. 2018
Skægge(de) kvinder indtager Ekko
”Vi har kun det skæg, vi selv laver.” På forsiden af Ekko #79 poserer Louise Mieritz og Ditte Hansen, der eksklusivt for magasinets læsere har tillagt sig skæg og en maskulin attitude. Foto | Søren Solkær

Skægge(de) kvinder indtager Ekko

”Penismisundelse er vores drivkraft,” siger komikerparret Ditte Hansen og Louise Mieritz. De trækker i skægget på forsiden af nye nummer, der udpeger filmbranchens 25 mest magtfulde folk.

Af Nicki Bruun

Næste uge rammer Ditte Hansen og Louise Mieritz’ morsomme kønskomedie Ditte & Louise danske biografer.

Som optakt kan du i det nye Ekko – hvor de to kvinder indtager forsiden med den ene klædt ud som mand – læse Ida Ruds interview med komikerparret.

”Penismisundelse er vores drivkraft,” siger Ditte og Louise, som i deres film trækker den mandschauvinistiske filmbranche i skægget. Magasinet kan bestilles eller købes i kiosker.

I nummeret går vi selv i kødet på filmbranchen og udråber de 25 mest magtfulde i dansk film, der hver især får ris og ros i et lille portræt.

Vi kaster os også over den svære kunst at lave en film. Men må erkende, at det med en pris på 200.000 kroner om dagen er en dyr fornøjelse, som ikke kan lade sig gøre uden massiv statsstøtte.

Et hav af stjerner
Der er masser af gode film i efteråret, som man kan se i landets største anmeldelsessektion. Her giver vi fem stjerner til blandt andre Spike Lees BlacKkKlansman, den japanske Guldpalmevinder Shoplifters og den svensk-danske fabel Grænse.

I nummeret tegner vi et portræt af Spike Lee, USA’s samvittighed, der i et tilhørende interview kommer med en kras racekritik af præsident Trump.

Imens kritiserer Carsten Jensen den populære filmatisering Lykke-Per. Bille August har ikke forstået Pontoppidans romanklassiker, mener forfatteren.

Vores korrespondent på den anden side af Atlanten har snakket med Bradley Cooper, der fortæller om sin musikalske rejse med Lady Gaga i A Star Is Born. Dakota Johnson har været på en spirituel dansetur i genindspilningen af kultgyseren Suspiria, hvis tilblivelse vi går bagom. Og Freddie Mercury får en revival med en biopic om sangerens kamp med sit image og 80’ernes frygt for aids.

Herhjemme udfordrer vi Christoffer Boe og spørger, om han har smidt kunsten på lossepladsen med Afdeling Q-thrilleren Journal 64 og TV 2-serien Kriger, som vor anmelder dog giver fem stjerner.

Absurd fødselsdag på Zentropa
Den 1. september blev Lotte Svendsen 50 år. Samme dag indtrådte instruktøren i sin nye stilling som konsulent med fokus på børn og unge hos Det Danske Filminstitut.

Det mest absurde øjeblik i hendes karriere indtræf på Zentropa, hvor hun med Anders Samuelsen og Alex Ahrendtsen blev instrueret i at vifte dannebrogsflag, mens 60-års fødselarerne Trier og Aalbæk kom kørende i en tank.

”Jeg tænkte på vores krigsdeltagelse og ofre, blev helt dårlig og gik nedbøjet hjem efter fem minutter,” siger hun.

Olsen-banden kan i år fejre 50 års jubilæum. I den anledning genbesøger vi det danske nationalklenodie, som ifølge rapperen Nikoline var forud for sin tid i skildringen af den lille mands kamp mod storkapitalen. Og skuespilleren Morten Grunwald beretter om mødet med Olsen-bandens største fan i et gammelt Stasi-fængsel.

Ekko #79

Ditte Hansen og Louise Mieritz er på forsiden af det nye nummer.

Kan købes i kiosker eller bestilles her.

Trailer: Ditte & Louise

Relevante artikler

Nyhed
06. sep. 2018
Hvem bestemmer i dansk film?

Hvem bestemmer i dansk film?

Nyhed
03. sep. 2018
Dakotas spirituelle dans med kultgyser

Dakotas spirituelle dans med kultgyser

Nyhed
30. aug. 2018
En stjerne fødes i nyt Ekko

En stjerne fødes i nyt Ekko

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten