Nyhed
11. feb. 2016
Nyhavn, cykler og sex
Eddie Redmayne slentrer gennem Nyboder i rollen som Lili Elbe i Tom Hoopers transkønnede drama Den danske pige. Foto | Agatha A. Nitecka

København: Nyhavn, cykler og sex

Den danske pige er delvist optaget i København. I det nye Ekko tager vi læserne på en ofte grotesk tur gennem vor hovedstaden som location i udenlandske film.

Af Lasse Cordsen

Københavns snoede brostensgader og mangefarvede huse har mange gange været location i udenlandske film. Senest er hovedstadens irgrønne tagtoppe foreviget i Tom Hoopers Oscar-bejler, Den danske pige.

Filmen viser et engelsktalende København, hvor personerne ikke rigtigt kan udtale deres eget navn.

Trods udtaleproblemer fremstår filmen ellers som et autentisk billede af fortiden, når Eddie Redmayne, der spiller danske Lili Elbe, driver forbi Nyhavns karakteristiske huse. 

Det korrekte er dog snarere undtagelsen end reglen (Den danske pige er da heller ikke fejlfri, når man overraskende kan se sneklædte fjelde i Vejle). I et stort essay i det nye nummer af Ekko inviterer Peter Schepelern på en ofte grotesk og urkomisk tur gennem hovedstaden set med udenlandske øjne.

København ved Storebælt
København på det hvide lærred byder ofte på grelle geografiske fejlplaceringer.

I Danny Kay-musicalen H.C. Andersen fra 1952 er forvirringen således total, når Andersen sejler over Storebælt og møder Wonderfuld, wonderful Copenhagen” på den anden side. Korsør er på mærkværdig vis forsvundet.

I Das Feurschiff fra 1963 får Nyhavns gader pludseligt tyske butiksskilte. Måske løb klipperen tør for arkivoptagelser? 

Pornoen er ofte et tema, når udlandet skal vise København. I den italienske Il vichingo venuto dal sud (1973) – der oversættes ”Vikingen, der kom fra syd” – falder en italiensk mand for en blond, dansk pige, så han må forfølge hende på cykel hen ad Gl. Strand.

Det ender med ægteskab, men til sin overraskelse finder han ud af, at hun har medvirket i en pornofilm og har kontrakt på én mere. Sådan kan det gå galt for en italiener i syndens hovedstad.

”Nok blev der danset tango i Paris, som havde gammel hævd som syndens hovedstad, men nu var det København, der tog føringen,” skriver Peter Schepelern om tiden efter 1969, hvor Danmark som det første land i verden legaliserede billedpornoen.

Okkulte anstrøg
I 1980’erne skete der noget. København blev nyfortolket som film location med okkulte anstrøg i blandt andre The Girl in a Swing fra 1988 og Triers Forbrydelsens element fra 1984.

I den helt bizarre ende er der blevet optaget en hindi-film foran Carlsbergs hovedsæde med sang, dans og hvad der ellers hører genren til. Hvem vidste, at Bollywood havde været forbi Danmark?

Peter Schepelern finder de sjoveste, mærkeligste og mest bizarre fortolkninger af Danmark frem i Ekko #70.

Det nye nummer kan købes i kiosker eller bestilles her, hvor der også er en oversigt over indholdet.

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten